Århus Akademi

Undervisere til Århus Akademi

 

På Århus Akademi søger vi til opstart i august undervisere i fagene geografi, biologi, matematik, fysik, engelsk, dansk og musik.

Der er tale om undervisning i HF og på vores suppleringskurser. Afhængigt af fagkombination vil der være tale om både fastansættelse, vikaransættelse og timerester.

Eleverne møder på skolen mandag den 12.8.2024. Du skal derfor kunne tiltræde stillingen med det samme, så du er med til at give vores nye elever en god start på deres gymnasietid.

Geografi, biologi og engelskundervisningen er placeret henover hele skoleåret. Øvrige hold har udelukkende undervisning i efterårssemesteret.

Vi søger en kollega, der er en stærk formidler af sine fag, og som bidrager konstruktivt til samarbejdet omkring klasserne. Da tiltrædelse skal ske med meget kort varsel, er det en fordel, at du har undervisningserfaring.

Århus Akademi har 14 hf-klasser og 3 klasser med 2-årigt STX (Studenterkursus). Desuden har vi GSK-hold i nogle fag, i alt ca. 500 elever og 60 ansatte.

Vi optager typisk unge i alderen ca. 16-25 år med en gennemsnitsalder på knap 19 år på begge uddannelser.

På Århus Akademi har vi et tæt fagligt samarbejde omkring vores klasser. Vi søger derfor en lærer, der er god til at se sit fag i en anvendelsesorienteret kontekst, og som er god til at indgå i et fagligt samarbejde med de øvrige lærere tilknyttet klasserne.  Vi forventer, du er interesseret i at indgå i samarbejdsrelationer med videregående uddannelsesinstitutioner og andre eksterne parter.

Som skole har vi fokus på de sociale relationers betydning for faglig udvikling og trivsel. Relationen til eleverne er vores omdrejningspunkt. Målet er kontinuerligt at skabe stærke faglige og sociale fællesskaber blandt eleverne, mellem elever og lærere og blandt alle os ansatte på skolen. 

Yderligere oplysninger om skolen og stillingen fås på www.aarhusakademi.dk eller ved henvendelse til rektor Mette Jespersen på aame@aarhusakademi.dk eller på telefon 4030 3289

Ansøgning med kopi af eksamensbeviser og evt. udtalelser via Gymnasiejob.dk.

Ansøgningsfrist:  1.8.2025 kl. 10.00. Vi forventer at afvikle samtaler den 5 og 6 august.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Kan være et billede af 5 personer og tekst, der siger "A DJE DIEMY ኸና"

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Århus Akademi
  • Adresse
    Gøteborg Allé 2-4, 8200 Aarhus N
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Biologi & Dansk & Engelsk & Fysik & Geografi & Matematik & Musik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Vikariat & Barselsvikariat & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    06-08-2025
  • Jobnr.
    68720
  • Ansøgningsfrist
    01-08-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job