
Uddannelsesleder ved Varde Gymnasium
Varde Gymnasium søger en uddannelsesleder
Er du en pædagogisk stærk og engageret leder, der brænder for skoleudvikling og har flair for facilitering af processer? Har du erfaring med HF og STX og lyst til at videreudvikle uddannelserne både pædagogisk og indholdsmæssigt? Så er du måske vores nye uddannelsesleder.
På Varde Gymnasium ser vi ledelse som et holdspil. Du bliver en del af et tæt og tillidsfuldt ledelsesteam bestående af rektor og tre uddannelsesledere, hvor samarbejde og fælles ansvar for skolens udvikling er i centrum.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Drift og pædagogisk udvikling af HF og STX
- Organisering af skoleåret (mundtlig eksamen, valgfag, timefagfordeling mv.)
- Personaleledelse af godt 10 medarbejdere og faglig sparring
- Projektledelse og deltagelse i den strategiske udvikling af skolen
- Deltagelse i interne og eksterne netværk
Vi søger en leder, der:
- Vil være med til at videreudvikle en allerede meget velfungerende uddannelsesinstitution og arbejdsplads med et markant fagligt engagement og god trivsel blandt ansatte og elever.
- Har erfaring med gymnasieadministrative opgaver og gerne ledelseserfaring
- Har kendskab til og interesse for HF og STX
- Er empatisk, dialogorienteret og har personlig integritet
- Har pædagogisk viden og kan omsætte den til positivt at præge skolens udvikling
- Har overblik, handlekraft og en høj arbejdskapacitet
- Kommunikerer klart og motiverende – og bringer godt humør med sig
- Har undervisningskompetence i et eller flere gymnasiale fag
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med både udviklings- og driftsopgaver
- Et stærkt og engageret ledelsesteam
- En skole i bevægelse med fokus på faglighed, fællesskab og nytænkning
- Dygtige og motiverede medarbejdere
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Der følger en undervisningsforpligtigelse med stillingen.
Om gymnasiet:
Varde Gymnasium er et moderne gymnasium med godt 500 elever og 50 engagerede og dygtige lærere. Gymnasiet tilbyder samfundsfaglige, musiske, sproglige og naturvidenskabelige studieretninger på STX og HF og et engagerende studiemiljø baseret på faglig fordybelse og fællesskab.
Varde Gymnasium ligger i særdeles smukke rammer i skøn natur og med blandt andet ny idrætshal og særdeles attraktive faciliteter til de musiske og naturvidenskabelige fag. Gymnasiet er en del af Campus Varde med et fælles uddannelsesmiljø for i alt 1.200 elever.
Miljøet på gymnasiet er stærkt præget af en stor fællesskabsfølelse. Vi gør meget for, at alle kender alle og kan trives i et fælles miljø præget af en uformel og humoristisk omgang med hinanden. Varde Gymnasium samarbejder lokalt og regionalt med både erhvervslivet og kultur- og uddannelsesinstitutioner og har tillige et globalt udsyn.
Har du lyst til at være med til at sikre, at Varde Gymnasium også i fremtiden står stærkt? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgning:
Du søger stillingen via www.gymnasiejob.dk
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 12. august 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34 og 35.
Ansøgningsfrist: 12. august 2025
Tiltrædelse: hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2025
Yderligere information: Kontakt rektor Jens Frederik Justsen, mobil 54583939, jj@vardegymnasium.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Varde Gymnasium - Adresse
Frisvadvej 72, 6800 Varde - Geografi
Region Syddanmark - Undervisningsfag
Dansk - Stillingskategori
Uddannelsesleder - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Jobnr.
68728 - Ansøgningsfrist
12-08-2025
På baggrund af dette job