Odense Katedralskole

Tidsbegrænset deltidsstilling i Odense Katedralskoles studieadminsitration

Tidsbegrænset deltidsstilling til Odense Katedralskoles studieadministration

Er du glad for at møde unge mennesker og medarbejdere? Kan du bevare overblikket og holde hovedet koldt, når telefonerne ringer, eleverne kommer ind på kontoret med forespørgsler om hvad som helst, og du samtidig har ansvar for en række andre opgaver, der kræver god faglighed og evne til at strukturere og kvalitetssikre dit eget arbejde? 

Så er du måske den studieadministrative sekretær, vi søger med deltidsansættelse snarest muligt og frem til 28. februar 2026.

Om arbejdsopgaverne:

Du skal indgå i et administrativt team med skolens øvrige sekretærer og med skolens økonomi- og administrationsleder som din nærmeste leder. Der er tæt samarbejde mellem administration og ledelse, der ud over økonomi- og administrationslederen består af rektor, vicerektor og tre pædagogiske ledere. Vi er et storrumskontor, hvor vi sidder 11 medarbejdere.

Dine større opgaver vil bl.a. være:

  • Receptionsbetjening og telefonpasning
  • Elevadministration i Lectio – herunder godskrivning af fravær
  • Studieretningsoprettelse i samarbejde med ledelsen
  • Udsendelse og indsamling af undervisningsevaluleringer via SurveyXact
  • Eksamensadministration i samarbejde med studiesekretær og ledelse
  • Udover de faste opgaver vil der være andre mindre opgaver, som du hen ad vejen vil få ansvaret for, efterhånden som de opstår. 

Om dig:

  • Du skal først og fremmest være et imødekommende menneske, der har det fint med, at mange mennesker lægger vejen forbi kontoret, hvor du er en af dem, man møder i receptionen.
  • Du skal trives med et job, hvor vi løfter vi løfter i flok, og hvor der både er faste opgaver og dage, der kræver løsning af uventede opgaver.
  • Du skal være en erfaren bruger af Officepakken og dygtig til at arbejde i forskellige IT-systemer. Vi bruger Microsoft Office365, vores studieadministrative system er Lectio, og vi er ved at implementere DocuNote til arkivering. Derudover er der en række andre systemer, du kommer til at bruge mere eller mindre.
  • Du skal have en dokumenteret kontoruddannelse eller tilsvarende opnåede kompetencer og beherske dansk skriftligt og mundtligt.

Løn og ansættelse:

Du ansættes i en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse snarest muligt og frem til d. 28. februar 2026. Det gennemsnitlige ugentlige timetal er 17,50 timer med fast mødetid fra kl. 8 – 11.30. I eksamensperioden i december kan timetallet være højere. 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst: HK Stat

Tiltrædelse:  snarest.

Ansøgning: Skriv en motiveret ansøgning på max. én A4-side, hvor du beskriver, hvordan dine faglige og personlige kompetencer matcher stillingen. Vedlæg CV, dokumentation for relevant uddannelse og relevante udtalelser. 

Henvendelse om stillingen kan rettes til økonomi- og administrationschef Henning Tonnesen på telefon 41883514 indenfor normal arbejdstid.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via Gymnasiejob.dk.

Ansøgningsfristen: snarest – og senest den 31. august 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes afviklet løbende.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Odense Katedralskole
  • Adresse
    Jernbanegade 34, 5000 Odense C
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Stillingskategori
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Jobnr.
    68781
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job