KVUC

KVUC søger underviser til matematik

Ved Københavns Voksenuddannelsescenter, KVUC, har vi fra 1. oktober 2025 ledige timer i matematik på gymnasialt niveau. Både ansøgere med og uden pædagogikum kan komme i betragtning.

Vi søger en underviser til to hold, som er startet i august 2025.

Det ene hold er et matematik C hold i en klasse på den 2-årige HF, hvor undervisningen primært ligger tirsdage og torsdage i tidsrummet 12.00 til 15.20. Der er tale om en et-årig tilrettelæggelse, så holdet skal til eksamen i sommeren 2026. Vi arbejder på den 2-årige med en to-lærer-ordning i nogle af timerne, dvs der vil i nogle af timerne være en ekstra undervisningsressource til rådighed.

Det andet hold er et ½-årigt matematik C til B løftehold i en enkeltfags tilrettelæggelse. Der er to undervisere, som deler dette hold ligeligt. Undervisningen ligger mandag, onsdag og fredag kl 12.00 til 15.20 og de to undervisere fordeler timerne imellem sig. Det vil være undervisning frem til 8. december 2025, hvorefter holdet skal til eksamen.

 

Om dig
Du brænder for at uddanne og danne vores kursister. Du skaber gode relationer i klasselokalet, er en dygtig formidler og leverer god undervisning. Du er optaget af dine fag, faglig udvikling og faglig formidling. Du er god til at samarbejde og dele viden og kan gøre dette med mange forskellige mennesker på en stor uddannelsesinstitution. Du arbejder selvstændigt og inddrager kolleger og ledere, når det er relevant for opgaven.

 

Om os
KVUC har til huse i indre by i Vognmagergade 8 og udbyder HF-enkeltfagsundervisning, GSK-undervisning, inklusionsklasser og professionsrettede pakker. Desuden udbydes 2-årigt HF og herunder særligt tilrettelagte forløb for ordblinde og for unge med ASF. Endelig har vi på KVUC landets største afdeling for onlineundervisning, som er et tilbud til kursister, der arbejder digitalt via vores læringsplatform med løbende kontakt med underviseren.

KVUC er en udviklingsorienteret uddannelsesinstitution, der til stadighed medvirker til udviklingen af HF-undervisning, pædagogik og didaktik i en lang række udviklings- og samarbejdsprojekter. Lærergruppen består af ca. 150 HF-lærere.

KVUC er kendt for at have et godt fagligt og socialt miljø. Som nyansat får du en erfaren lærer som mentor, og der er tilrettelagt et introduktionsprogram for alle nyansatte.

Du kan læse om vores værdigrundlag og vision samt om vores tilbud og tilrettelæggelser på kvuc.dk.

Send os din ansøgning
Ansøgning med CV og relevant dokumentation stiles til rektor Anita Lindquist Henriksen og sendes her på portalen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Rikke Sommer tlf. 30104283.

Ansættelse i henhold til Cirkulære om overenskomst for Lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. (Medst. Nr. 018-25).

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 4. september 2025 kl 12.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    KVUC
  • Adresse
    Vognmagergade 8, 1120 København K
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Matematik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Vikariat & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Jobnr.
    68797
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job