Greve Gymnasium

Greve Gymnasium søger driftsikker og udviklingsorienteret vicerektor

Greve Gymnasium er en udviklingsorienteret skole med et højt ambitionsniveau, hvor elevernes læring og dannelse er i centrum for alle nye tiltag og beslutninger. Medborgerskab, god skolekultur og faglig trivsel er i disse år centrum for vores arbejde.

Greve Gymnasium har dedikerede lærere og elever, en effektiv administration samt en god økonomi. Vi praktiserer en anerkendende og involverende ledelsesstil.

Greve Gymnasium har ca. 1050 elever og ca. 110 ansatte.

Som vicerektor kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med rektor, den øvrige ledelse og administration i en afvekslende og ofte travl hverdag med mange skiftende opgaver. Dine ledelsesopgaver er ikke endeligt fastlagt på forhånd, men de vil både omfatte strategisk udvikling, uddannelsesplanlægning, pædagogisk ledelse og personaleledelse.

I ledelsen og administrationen har vi fokus på hele tiden at optimere de rammer, der giver eleverne den bedst mulige læring og dannelse. Vi igangsætter, realiserer og understøtter gode udviklingsinitiativer, også når de til tider kan være logistisk udfordrende.

Greve Gymnasium er således en udviklingsorienteret skole med mange eksterne samarbejdspartnere - lokale, nationale og internationale. Især er de internationale samarbejder vokset de senere år og gymnasiet er Erasmus-akkrediteret til gavn for elever og medarbejdere.

Som vicerektor skal du have et godt overblik over uddannelsesplanlægning og drift. Du skal kunne igangsætte, forankre og drifte disse forskellige initiativer med sans for både detaljer og helhed. Herunder kunne understøtte, motivere og udfordre en fagprofessionel kultur, have organisationsforståelse og kunne omsætte denne i handling. Du skal kunne omsætte nye udviklingsinitiativer og ideer til organisationsudvikling i praksis med sans for de logistiske udfordringer og muligheder. Alt sammen med blik for en stærk dannelseskultur, hvor vi ambitiøst understøtter eleverne i aktivt medborgerskab og elevdemokrati.

Du har således et godt overblik over gymnasiets administrative processer og er løsningsorienteret, når nye udviklingsprojekter skal realiseres.

Overordnet vil dine jobområder således være:

  • Strategisk udvikling og sparring med rektor og øvrig ledelse
  • Rektors stedfortræder
  • Det overordnede ansvar for uddannelsesplanlægningen
  • Udarbejde administrative løsninger på nye udviklingsinitiativer
  • Personaleledelse

Jobbet fordrer desuden gode samarbejdsevner, empati og gennemslagskraft. Vi søger en vicerektor, der er iderig, lyttende og inddragende, og som har lyst til at bidrage til, at Greve Gymnasium bliver en endnu bedre skole.

Skolens strategi og vision finder du her:

https://greve-gym.dk/om-greve-gymnasium/om-gg/vision-strategi/

Du skal have undervisningskompetence inden for mindst et af fagene i gymnasiets fagrække.

Tiltrædelse 1. december 2025. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Du kan finde yderligere information på skolens hjemmeside www.greve-gym.dk

Har du spørgsmål til den opslåede stilling, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Trangbæk på 60230364.

Der er ansøgningsfrist den 22. september 2025 kl. 10. Alle ansøgere får kvittering pr. mail for modtaget ansøgning.

Der afholdes to samtalerunder. 1. samtale er den 25. og 26. september 2025, 2. samtale er den 30. september og den 3. oktober 2025.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Greve Gymnasium
  • Adresse
    Rådhusholmen 12, 2670 Greve
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Stillingskategori
    Vicerektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Undervisningsfag
    Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dans & Dansk & Datalogi & Design og arkitektur & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Fransk & Fysik & Geografi & Historie & Idræt & Informatik & Innovation & Italiensk & Kemi & Kinesisk & Kinesiske områdestudier & Latin & Markedskommunikation & Matematik & Mediefag & Musik & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Religion & Retorik & Samfundsfag & Spansk & Tysk
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Jobnr.
    68807
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job