Undervisere til Handelsgymnasiet i Roskilde

Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole søger engagerede undervisere, der kan bidrage til et ambitiøst læringsmiljø med fokus på faglighed, dannelse og trivsel. 

Vi søger undervisere til spansk og engelsk, dansk og engelsk, idræt og samfundsfag og til matematik, men vi er åbne over for de nævnte fag i andre fagkombinationer.

Du er engageret og samarbejdende
Det vigtigste for os er, at du har et grundlæggende engagement i eleverne og deres læring og trivsel ud fra et stærkt elevcentreret fokus, og at du ønsker at samarbejde tæt om undervisningen og eleverne med erfarne og dygtige lærerkolleger, studievejledere og studieadministrationen.

Du kan blive en del af vores gymnasium, hvis du:

  • kan motivere og skabe et godt læringsmiljø på dine hold
  • er fagfagligt velfunderet og brænder for at videregive dit fag til eleverne
  • har kandidateksamen fra universitet, handelshøjskole eller anden videregående uddannelse og opfylder de faglige mindstekrav for gymnasieundervisning (mangler du et kursus eller to hører vi også gerne fra dig)
  • har undervisningserfaring og måske pædagogikum.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsansættelser af ét års varighed med gode mulighed for forlængelse. Ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.

Tiltrædelse
1. oktober eller 1. november 2025.

Ansøgningsfrist
15. september 2025. Samtaler afholdes i uge 39.

Ansøgning med eksamensbevis, cv og anden relevant dokumentation sendes i en samlet pdf-fil til underviser-Handelsgymnasiet@rhs.dk

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge - uanset alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Mikkel Lunding Smith på telefon 8852 3232 eller viceuddannelseschef Rikke Lücking Larsen på telefon 8852 3230 for at høre mere om stillingerne.

Om os
Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole er et dynamisk og pædagogisk velfunderet gymnasium med gode muligheder for fortsat udvikling. Vi sætter eleven og elevens læring i centrum, og det understøttes med nye pædagogiske, didaktiske og digitale udviklingstiltag og –projekter.

Vi udbyder et bredt spekter af studieretninger, hvoraf flere er præget af et internationalt fokus. Vores samarbejdspartnere findes både lokalt, regionalt og globalt. Vi er cirka 95 undervisere og 1350 gymnasieelever.

Handelsgymnasiet udgør sammen med de øvrige uddannelser og administrative funktioner på Roskilde Handelsskole en fleksibel arbejdsplads med engagerede kolleger og elever.

Læs mere om Handelsgymnasiet på www.rhs.dk.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Roskilde Handelsskole
  • Adresse
    Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Undervisningsfag
    Dansk & Engelsk & Idræt & Matematik & Samfundsfag & Spansk
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Stillingskategori
    Underviser
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Jobnr.
    68813
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job