Rektor

Vil du stå i spidsen for et stort og veldrevet alment gymnasium med stærke værdier? Er du motiveret af at bidrage til dannelse og uddannelse af en mangfoldig målgruppe af unge? Har du et strategisk blik og en inddragende og delegerende ledelsesstil? Så er du måske Aalborghus Gymnasiums kommende rektor.  

Opgave
På Aalborghus Gymnasium arbejder engagerede og dygtige medarbejdere for at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring, dannelse og trivsel. Visionen er at udvikle hele mennesker, som er i stand til at indgå i såvel faglige som sociale fællesskaber på et gymnasium, hvor medansvar og medbestemmelse er i centrum. 

Med reference til bestyrelsen får du det overordnede ansvar for gymnasiets pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse samt en central rolle i skolens fortsatte udvikling. Du skal føre skolen sikkert ind i fremtiden på et tidspunkt, hvor uddannelseslandskabet er i forandring. 

Aalborghus Gymnasium tilbyder både STX, to- og treårig HF og eliteidrætsklasser i samarbejde med Team Danmark. Skolen har i alt ca. 800 elever og 115 ansatte, heraf 81 lærere.

Skolen er placeret i et geografisk område med voksende befolkningstal og mange muligheder for at indgå i spændende samarbejder og udviklingsprojekter. 

Kulturen på gymnasiet er præget af rummelighed, mangfoldighed og fællesskab. Der er et tillidsfuldt samarbejde mellem skolens ledelse og medarbejdere. 

Du får en vigtig funktion som samlende og kulturbærende figur. Du skal tegne Aalborghus Gymnasium indadtil og udadtil og sikre, at skolen er synlig og har en tydelig profil og et godt omdømme. 

Du bliver en del af gymnasiets ledelsesteam bestående af rektor, vicerektor og fem uddannelsesledere. Sammen sikrer I den daglige drift og udvikling af skolens undervisning og aktiviteter i tæt samarbejde med elever, medarbejdere, bestyrelse og samarbejdspartnere. 

Personen
Vi søger en rektor, der er stærkt motiveret af at spille en central rolle i at udvikle og drive Aalborghus Gymnasium som en attraktiv ungdomsuddannelse og arbejdsplads. Det er afgørende, at du har et sikkert værdimæssigt kompas og kan se dig selv i den demokratiske tilgang til ledelse, der er tradition for på gymnasiet. 

Det er et lovgivningsmæssigt krav, at du har undervisningskompetence i mindst ét fag i gymnasiets fagrække og dermed også et gymnasiepædagogikum. Derudover forventer vi, at du har erfaring med at varetage en bred vifte af ledelsesfunktioner på en uddannelsesinstitution, herunder erfaring med personaleledelse. 

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om stillingen og krav og forventninger til kandidater i den uddybende job- og personprofil. 

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Bo Højsgaard på tlf. 4080 2881 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.
                        
Ansøgningsfristen er søndag den 28. september 2025.
Tiltrædelse er 1. januar 2026.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborghus Gymnasium
  • Adresse
    Sohngårdsholmsvej 60, 9000 Aalborg
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Stillingskategori
    Rektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Jobnr.
    68821
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job