VIKAR I HISTORIE

På Rysensteen Gymnasium har vi brug for en vikar til fire historiehold med start i uge 43.

Vikariatet omfatter fire hold i 1.g og 2.g og løber i første omgang frem til 31.01.2026, med mulighed for forlængelse.

Pædagogikum og erfaring er en fordel, men ingen betingelse.

Ansøgningsfristen er 26. september, men vi gennemfører samtaler løbende.

Rysensteen Gymnasium ligger i hjertet af København, 200 meter fra Københavns Hovedbanegård, og rummer ca. 1200 elever og godt 100 lærere. Undervisningen på ’Campus Rysensteen’ foregår både i skolens hovedbygning på Tietgensgade, i sciencelokalerne i Brune Kødby, i DGI-byen samt i vores lokaler på Flæsketorvet i Hvide Kødby.

Rysensteen Gymnasium er et profilgymnasium med en markant international profil, som vi kalder Global Citizenship Programme (GCP). Alle klasser har en partnerskole et sted i verden, og undervisningen tones med perspektiver, der er væsentlige for det land eller den region, som partnerskolen er beliggende i. På Rysensteen har vi global dannelse som ideal, og det er derfor helt nødvendigt, at man som underviser har et internationalt engagement, som kommer til udtryk i selve undervisningen gennem faglige perspektiver samt i deltagelse i værtskaber, når vi har internationale delegationer på besøg.

Mange af Rysensteens lærere er også rejselærere, enten med de 15 klasser, der årligt drager af sted, eller som en del af skolens mangfoldige internationale talentprogram. Vores internationale profil rummer også et tæt samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner, organisationer samt erhvervslivet både i indland og udland. Vi har udviklet en GCP-læreplan -og vejledning samt en faglig og tværfaglig progressionsplan, der kan læses på www.rysensteen.dk

På Rysensteen er vores didaktik funderet på fordybelse – det gælder uanset om vi arbejder analogt eller digitalt, og vi tager aktivt ansvar for at skabe rum i undervisningen, hvor fokus er på nysgerrigt at udforske og mestre, frem for at præstere.

På Rysensteen Gymnasium tager vi skolens værdigrundlag alvorligt – både i den daglige kommunikation og i undervisningen. Respekt for den enkelte og fællesskabet ligger os stærkt på sinde, hvilket især kan fornemmes gennem omgangsformen mellem elever og alle ansatte. Her taler vi i øjenhøjde og kerer os om hinanden.

Rysensteen Gymnasium er en fremtidsorienteret arbejdsplads, som tilbyder et velfungerende kollegialt arbejdsmiljø præget af engagement, dialog, videndeling og stort fagligt og pædagogisk fokus. Skolen har en sund økonomi, gode faciliteter og moderne udstyr. Efteruddannelse prioriteres højt, og vi tilbyder en række personalegoder. Alle nyansatte lærere får tilknyttet en mentor, og der er løbende dialog mellem de nyansatte og ledelsen.

Vi forventer til gengæld, at man som lærer brænder for uddannelse og undervisning, er en ualmindeligt god formidler med et stærkt fagligt fundament og har lyst til at være på en skole med den særlige profil, som Rysensteen Gymnasium har.

Hvis du har spørgsmål, som du ikke får besvaret på hjemmesiden, kan du kontakte uddannelseschef Jan Hasselbalch på telefon 24257933

Send din ansøgning via www.gymnasiejob.dk inklusiv alle relevante bilag og eksamenspapirer. Det er en stor hjælp for os, hvis du samler alle bilag i én fil. Bemærk, at kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk via ovennævnte hjemmeside vil komme i betragtning.


Ansøgningsfristen er fredag 26. september 2025, men vi gennemfører samtaler løbende.

Rysensteen logo

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Rysensteen Gymnasium
  • Adresse
    Tietgensgade 74, 1704 København V
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Historie
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    20-10-2025
  • Jobnr.
    68834
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job