Deltids-årsvikariat i biologi - og evt. idræt på H.C. Ørsted Gymnasiet
På H.C.Ø Lyngby opslås en deltids-stilling som lærer i biologi (og evt. idræt). Stillingen tiltrædes 1. november 2025 eller snarest derefter og er en deltids-stilling på 80 %.
Du bliver en del af H.C.Ø
H.C. Ørsted Gymnasiet på TEC – Technical Education Copenhagen - er et af Danmarks største gymnasier med omkring 1400 elever på vores tre afdelinger i henholdsvis Ballerup, Lyngby og på Frederiksberg. Vi har høj faglighed, moderne laboratorier, værksteder og et levende og aktivt skolemiljø. Vi tilbyder inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning til elever, der ønsker et bredt dannende fundament med særlig fokus på naturvidenskab og teknologi. Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Du skal have lyst og evne til at arbejde med nysgerrige engagerede og ambitiøse unge.
Derudover lægger vi vægt på, at:
- Du kan formidle din faglighed
- Du er fleksibel i din varetagelse af opgaver
Du indgår i et engageret team af kreative og fagligt kompetente kolleger, der leverer undervisning af høj kvalitet og skaber et dynamisk, innovativt og dannende læringsmiljø. Vi fremmer læringen ved konstant at udvikle kombinationen af det teoretiske med det praktiske.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en universitær uddannelse inden for biologi – og evt. idræt - og at du derudover er glad for at formidle og nysgerrig samt har overblik, tålmodighed, initiativ og godt humør og kan bidrage positivt til vores elevers lyst til at lære.
Derudover har du forståelse for og motiveres af at arbejde med vores ambitiøse og sjove elever.
Vi er interesserede i at høre fra såvel erfarne som nyuddannede undervisere med eller uden pædagogikum.
Hvad tilbyder vi dig?
På H.C. Ørsted Gymnasiet tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, med mulighed for forhandling af tillæg i henhold til vores lønpolitik.
Der er tale om en stilling på deltid – svarende til 80 %.
Stillingen tiltrædes 1. november 2025 eller snarest derefter.
Du ansættes på TEC med tjenestested på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.
Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne,
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest mandag den 6. oktober 2025 kl. 12.00.
Der afholdes efter planen samtaler torsdag den 9. oktober 2025.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte rektor Sune Bek (sbe@tec.dk – tlf. 2545 3198).
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere fortælle om deres job og motivation.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
H.C. Ørsted Gymnasiet Kongens Lyngby - Adresse
Paul Fennebergs Allé 20, 2800 Kongens Lyngby - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Biologi & Idræt - Ansættelsesforhold
Deltid - Stillingskategori
Vikariat - Ansættelsens start
01-11-2025 - Jobnr.
68866 - Ansøgningsfrist
06-10-2025
På baggrund af dette job