Studievejleder til IB

Vi søger, pr. 1. december 2025 eller hurtigst muligt, en studievejleder, der kan være med til at styrke vejledningen for vores 65 IB-elever. Studievejlederen på IB skal bidrage med engagement, erfaring og blik for den enkelte elevs udvikling og trivsel.

Om stillingen
Som IB-studievejleder vil du indgå i et studievejlederteam, som arbejder for skolens vision om at uddanne unge mennesker til at tage ansvar for sig selv og for det fællesskab, de er en del af.
Din primære opgave bliver at støtte eleverne i deres faglige og personlige udvikling samt hjælpe dem med at navigere i de særlige krav og muligheder, som IB-programmet rummer. Stillingen kræver derfor både relationelt nærvær og kendskab til IB-programmets opbygning og muligheder.

Dine kerneopgaver vil være at:

  • Vejlede eleverne individuelt i forhold til studier og trivsel.
  • Rådgive om videregående uddannelsesmuligheder – både nationalt og internationalt.
  • Understøtte ansøgningsprocesser til universiteter (UCAS, CommonApp, danske systemer m.m.) og koordinere anbefalinger.
  • Sikre, at eleverne kan navigere i IB’s krav til fag, Extended Essay, Theory of Knowledge og CAS.
  • Følge elevernes fravær og karakterudvikling og handle proaktivt ved bekymrende mønstre.
  • Etablere og fastholde et tæt samarbejde med studievejlederteamet, lærere, IB-koordinator og skolens øvrige vejledningsfunktioner.
  • Styrke elevernes evne til at skabe balance mellem høje faglige krav og personlig trivsel.

Studievejlederfunktionen udgør omtrent en fjerdedel af stillingen, mens de resterende timer varetages gennem undervisning i enten IB- eller STX-regi. Stillingen kan tilpasses efter kvalifikationer og ønsker, og vi er derfor åbne for både fuldtids- og deltidsansættelser.

Vi leder efter dig, der:

  • Brænder for unges trivsel, læring og personlige udvikling.
  • Kan bevare overblikket og prioritere i en hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Trives i og bidrager aktivt til et samarbejdende og tværfagligt miljø.
  • Formår at skabe stærke relationer og være en nærværende for elever.
  • Har erfaring med – eller stor interesse for – IB og de særlige rammer, programmet giver.
  • Behersker både dansk og engelsk

Herlufsholm ligger i smukke omgivelser blot 10 minutter (på cykel) fra Næstved Station, hvor toget kører til/fra København H på 42 minutter.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, som kan være med til at styrke både IB og skolens fællesskab. Send os din ansøgning, hvis du har lyst til at gøre en forskel for vores elever.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst med GL. 

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen og har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Stine Ewers sew@herlufsholm.dk, tlf: 53744347.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Herlufsholm Skole og Gods
  • Adresse
    Herlufsholm Alle 170, 4700 Næstved
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Stillingskategori
    Vejleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Undervisningsfag
    Studievejledning
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Jobnr.
    68894
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job