Helsingør Gymnasium

Helsingør Gymnasium søger vikar i biologi og idræt

Helsingør Gymnasium

Helsingør Gymnasium søger vikar i biologi og idræt 

Stillingen i biologi og idræt er et vikariat fra 15. december 2025 til 15. februar 2026. Vikariatet er fuld tid, hvis man ansøger i begge fag. Vikariatet består af tre biologihold (både A- og B-niveau) og tre idrætshold (C-niveau). Hvis man ansøger om at undervise i et af de to fag, så er ansættelsesgraden 30% i idræt. 

 

Om Helsingør Gymnasium 

Helsingør Gymnasium er et mellemstort udviklingsorienteret stx-gymnasium beliggende i naturskønne omgivelser i Helsingør med cirka 650 elever og 60 ansatte. 

 

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at danne og uddanne unge mennesker til at indgå i forpligtende fællesskaber, som ruster dem til at skabe en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig fremtid.

Gennem vores værdier - nysgerrighed, ambition, fællesskab og ansvarlighed -  praktiserer vi læring og dannelse, og således udgør værdierne fundamentet for en mangfoldige skolekultur og for elevens læringsprocesser samt personlige udvikling, mens de tager uddannelse på Helsingør Gymnasium.

 

På Helsingør Gymnasium er medarbejdere og elever drevet af personligt engagement og faglig nysgerrighed, og i dette skoleår er vi særligt optaget af faglig og social trivsel. 

Lærersamarbejdet om elevernes læring og dannelse foregår i faggrupper, i arbejdsgrupper, i kollegial supervision og i de mange kollegiale samtaler, som naturligt opstår i løbet af arbejdsdagen. 

Vi inddrager vores elever i såvel faglige som sociale drøftelser om både det kontinuerlige og det som kalder på forandring i skolelivet, for på Helsingør Gymnasium forbereder vi eleverne på at kunne agere i en foranderlig verden - også når de går ud i verden med studenterhuen på. 

 

Som vikar på Helsingør Gymnasium forventes du at være en nærværende underviser for eleverne, og således kan du balancere fornuftigt mellem faglig ambition og social anerkendelse, når du møder de unge mennesker i såvel klasserummet som på gangene og til skoleaktiviteter. Vi lægger vægt på, at du har en nysgerrig og ambitiøs tilgang til det kollegiale samarbejde. Vi har fælles skriftlige progressionsplaner i alle fag med skriftlig eksamen, vi bedriver didaktisk udvikling gennem lærerstyrede arbejdsgrupper og vi laver fælles forløb om de større skriftlige opgaver DHO, SRO og SRP, terminsprøver mv.  Praksisfællesskaberne er stærke på gymnasiet, og det betyder også, at du som vores nye kollega vil få tilknyttet en mentor, som vil samarbejde med dig om de mange genkendelige og ganske mange nye informationerne der er, når man skal blive en del af en for os at se helt fantastisk profession! Du vil desuden inden din opstart have et længere møde med den underviser, som du skal vikariere for i ansættelsesperioden. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: hels-gym.dk 

 

Ansøgning 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anne Bojsen på telefon +45 49224100 eller mail abo@hels-gym.dk

 

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 15. november. Vi ser frem til at læse din ansøgning. 

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Helsingør Gymnasium
  • Adresse
    Borgm.P.Christ.Vej 3, 3000 Helsingør
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Biologi & Idræt
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Vikariat & Barselsvikariat & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    15-12-2025
  • Jobnr.
    68929
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job