Frederiksberg Gymnasium søger en administrativ medarbejder
Vi tilbyder en attraktiv og sjov arbejdsplads midt på Frederiksberg med ca. 700 gymnasieelever og 65 ansatte. Vi er et profilgymnasium med et særligt fokus på ”Kompetent medborgerskab. Vi prøver at lytte til hinanden og til eleverne, både når det går godt, og når nogen trænger til hjælp. Du skal indgå i et administrativt team med tre andre sekretærer samt en administrativ leder i en ofte travl hverdag. Herudover samarbejdes der tæt med skolens øvrige ledelse. Generelt har vi et stærkt socialt fællesskab, og vi er stolte af vores skole.
Vi forventer, at du kan lide at omgås andre mennesker og har et godt humør. Du skal kunne lide at følge med i unge menneskers liv og indgå konstruktivt i samarbejde med de øvrige ansatte. Du skal være serviceminded, initiativrig og ansvarsbevidst samt være god til at forme og strukturere arbejdsgange i forbindelse med arbejdet.
Opgaverne vil være at indgå i samarbejdet med administrationen med hovedvægt på:
- Administration i forbindelse med optagelse af nye elever
- Generel elevadministration i Lectio
- Være behjælpelig med specialpædagogisk støtte (SPS)
- Opdatering og vedligeholdelse af gymnasiets hjemmeside
- Løbende kontakt med elever og ansatte (telefoner og skranke)
Du skal have erfaring med IT-baserede systemer – hos os bruger vi Lectio, DocuNote, og Officepakken. Det er en fordel at have kendskab til Lectio.
Løn og ansættelsesforhold: Du bliver ansat på 30/37 tid og aflønnes efter en ugentlig arbejdstid på 30 timer. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være højere og variere på baggrund af skolens lukkeperioder. Du har pligt til at udføre over-/merarbejde.
Ansættelsen sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Overenskomst og organisationsaftale kan findes på www.modst.dk.
Løn ifølge statens overenskomster med mulighed for forhandling af personlige tillæg
Ansøgningsfrist: onsdag den 22. oktober kl 12.00 – ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af uge 44.
Tiltrædelse: 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgning uploades bilagt cv, relevante eksamenspapirer, udtalelser og referencer.
Yderligere oplysninger på telefon 38320418 hos økonomi- og administrationsleder Emil Kousgaard.
Læs mere om os på www.frberg-gym.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Frederiksberg Gymnasium - Adresse
Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg - Geografi
Region Hovedstaden - Stillingskategori
Administrativ medarbejder - Ansættelsesforhold
Deltid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Jobnr.
68937 - Ansøgningsfrist
22-10-2025
På baggrund af dette job