Spansklærer til fast fuldtidsstilling på hhx i Roskilde
Vi søger en spansklærer til Handelsgymnasiet (hhx) på Roskilde Handelsskole, der kan bidrage til skabe et ambitiøst læringsmiljø med fokus på faglighed, dannelse og trivsel.
Det vigtigste for os er, at du har et grundlæggende engagement i eleverne og deres læring og trivsel ud fra et stærkt elevcentreret fokus, og at du ønsker at samarbejde tæt om undervisningen og eleverne med erfarne og dygtige lærerkolleger, studievejledere og studieadministrationen.
Du kan blive en del af vores gymnasium, hvis du:
- kan motivere og skabe et godt læringsmiljø på dine hold
- er fagfagligt velfunderet og brænder for at videregive dit fag til eleverne
- har kandidateksamen fra universitet, handelshøjskole eller anden videregående uddannelse og opfylder de faglige mindstekrav for gymnasieundervisning (mangler du et kursus eller to hører vi også gerne fra dig)
- har undervisningserfaring og måske pædagogikum.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.
Tiltrædelse
1. december 2025.
Ansøgningsfrist
26. oktober 2025. Samtaler afholdes i uge 44.
Ansøgning i en samlet pdf-fil med eksamensbevis, cv samt evt. anden relevant dokumentation sendes til underviser-Handelsgymnasiet@rhs.dk.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge - uanset alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte viceuddannelseschef Rikke Lücking Larsen på telefon 8852 3230 for at høre mere om stillingerne.
Om os
Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole er et dynamisk og pædagogisk velfunderet gymnasium med gode muligheder for fortsat udvikling. Vi sætter eleven og elevens læring i centrum, og det understøttes med nye pædagogiske, didaktiske og digitale udviklingstiltag og –projekter.
Vi udbyder et bredt spekter af studieretninger, hvoraf mange er præget af et internationalt fokus. Vores samarbejdspartnere findes således både lokalt, regionalt og globalt. Vi er cirka 95 undervisere og 1500 gymnasieelever.
Handelsgymnasiet udgør sammen med de øvrige uddannelser og administrative funktioner på Roskilde Handelsskole en fleksibel arbejdsplads med engagerede kolleger og elever.
Læs mere om Handelsgymnasiet på www.rhs.dk.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Roskilde Handelsskole - Adresse
Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde - Geografi
Region Sjælland - Undervisningsfag
Spansk - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Stillingskategori
Underviser - Ansættelsens start
01-12-2025 - Jobnr.
68939 - Ansøgningsfrist
26-10-2025
På baggrund af dette job