SPS-mentor søges til NEG’s HF online uddannelser

Bliv en del af Nordvestsjællands største uddannelsesinstitution og landets største udbyder af online uddannelser. Vi arbejder systematisk med specialpædagogisk støtte (SPS) til elever, der har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. Vi mangler igen en dygtig og engageret SPS mentor til HF Online.

I det daglige kan udfordringerne være mange, men typisk er det ordblindhed, talblindhed, psykiske diagnoser eller andre specialpædagogiske udfordringer, der gør det svært for vores elever at gennemføre en uddannelse uden støtte.

Vi er et lille tæt team af mentorer, der til hverdag gør en stor forskel for vores elever. Ønsket om, at vores elever opnår succes i deres gennemførelse af uddannelse, er vores motivation. Vi søger derfor en kollega, der brænder for det samme. Vores elever bor i hele landet, så eleverne støttes online.

Som mentor har du bl.a. ansvaret for:

  • at støtte eleven i gennemførelsen af sin uddannelse under hele uddannelsesforløbet
  • at være en gennemgående tillidsperson i elevens forløb og sørge for, at elevens netværk i form af familie, eksterne kontaktperson mv. inddrages, hvor det er relevant
  • Sikre en fleksibel onlinevejledning efter elevens behov

Vi søger en person, der både har praktisk pædagogisk erfaring med målgruppen, men også en person, der kan reflektere pædagogisk-teoretisk. Det er derfor en fordel, hvis du har en uddannelse inden for det pædagogiske område og erfaring med SPS opgaverne og kan arbejde selvstændigt i administrative systemer. Derudover kræver mentor-rollen nogle personlige forudsætninger.

  • Du må gerne have erfaring med virtuel støttegivning
  • Du skal være analytisk anlagt og have en god situationsfornemmelse
  • Du skal kunne se elevens behov og tale deres ’sprog’, men forblive i mentor-/voksen-rollen
  • Du skal kunne agere ’flue på væggen’ i forskellige situationer og opsamle viden om elevens behov
  • Du skal kunne navigere proaktivt i undervisningen – med fokus på elevens behov, men uden at overtage lærerens rolle
  • Du skal kunne indgå i et højtspecialiseret team, der har opbygget indgående erfaring med elever, som har brug for støtte
  • Du skal kunne arbejde vedholdende og struktureret og samtidig være fleksibel i en hverdag, hvor tingene hurtigt ændrer sig.

I din ansøgning er vi interesseret i, at du lægger vægt på, hvordan du praktisk arbejder med at støtte målgruppen. Vi er samtidig også meget nysgerrige på, hvordan du benytter dig af din pædagogiske-teoretiske viden til at reflektere og udvikle din praksis. Slutteligt er vi optaget af, hvordan du forstår samarbejde, og hvordan du tilgår dette.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast stilling på fuldtid. Aflønning m.m. sker i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere om jobbet, kontakt: uddannelsesleder Bruno Sørensen tlf.: 71 99 20 46 eller på mail: brus@neg.dk.

ANSØGNINGSFRIST: 18. november kl. 12.00

TILTRÆDELSE: 1. januar 2026 eller snarest herefter.

SAMTALER: Afholdes løbende og gennemføres virtuelt.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Kandidater med pædagogikum og kompetence i flere af de nævnte fag, vil blive foretrukket.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Nordvestsjællands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser
  • Adresse
    Absalonsvej 20, 4300 Holbæk
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Stillingskategori
    Vejleder & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Undervisningsfag
    Studievejledning
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Jobnr.
    69008
  • Ansøgningsfrist
    18-11-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job