Matematiklærer søges til Efterslægten

På HF-Centret Efterslægten søger vi per 1. januar 2026 en matematiklærer der kan varetage undervisningen på op til 3 matematikhold i foråret 2026. Til sommer 2026 (per 1/8-26) vil der være gode muligheder for at fortsætte ansættelsen på fuld tid, evt. som fastansættelse, evt. i en uddannelsesstilling (pædagogikum). Vi opfordrer både unge lærere og erfarne lærere til at søge stillingen – det afgørende er at vi finder et godt ’match’ mellem dig og opgaven på skolen, og at du har lyst til opgaven. Vi vil også gerne høre fra dig hvis du kun er interesseret i at tage ét hold til foråret da vi muligvis kan dele opgaven op.

På Efterslægten udbyder vi matematik i mange forskellige tilrettelæggelser. Det spænder fra matematik C i 1.hf-klasserne hvor eleverne ofte finder faget vanskeligt, til matematik A på GSK hvor kursisterne er meget målrettede. Vi udbyder også matematik som E-learning.

I matematik-faggruppen arbejder vi løbende sammen om den didaktiske opgave, så undervisningen rettes mod netop vores elever/kursister. Faggruppen har således selv udviklet det materiale vi bruger til undervisningen i 1.hf.

Som ansat på Efterslægten skal du være positivt indstillet og klar til at fungere i et spændende arbejdsmiljø med mange forpligtende samarbejder, herunder et tæt samarbejde med vores øvrige lærere om vores mange 1. hf-klasser.

Efterslægten er et hf-center for 2-årig hf og enkeltfagsundervisning. Vi har 650 elever/kursister og er 60 lærere. Vi tilstræber, at undervisningsmiljøet opleves som fleksibelt og mangfoldigt, og at alle, såvel ansatte som elever, bidrager til et konstruktivt og humørfyldt arbejdsmiljø med smil og givende samtaler.

På adressen www.hfc.dk finder du relevante oplysninger om HF-Centret Efterslægten.

Det er muligt at kontakte vicerektor Steen Langvad inden for normal arbejdstid (51151242) hvis du har særlige spørgsmål.

Ansøgningsfrist er onsdag 3. december 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler hurtigst muligt, fortrinsvis i uge 50 og 51.

Alle får besked når ansættelsesprocessen er afsluttet, men vi begrunder ikke afslag.

Et billede, der indeholder Font/skrifttype, tekst, hvid, design

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

HF-Centret Efterslægten Efterslægtsvej 5, 2400 København NV www.hfc.dk Tlf. 33964000

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    HF-Centret Efterslægten
  • Adresse
    Efterslægtsvej 5, 2400 København NV
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Matematik
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Jobnr.
    69031
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job