Køge Gymnasium søger udviklingsorienteret biblioteksmedarbejder med fokus på formidling, uddannelse og unge
Vi søger en udviklingsorienteret biblioteksmedarbejder, som formår at komme ud over rampen i mødet med unge, og som har lyst til at videreudvikle skolens biblioteksfunktion.
Stillingen har et tydeligt udviklingsperspektiv og rummer bl.a. arbejde med:
- Videreudvikling af de digitale aspekter af elevernes informationssøgning, herunder brug af AI
- at skabe endnu tættere sammenhæng mellem bibliotek, undervisning og skolens udviklingsprojekter
- at videreudvikle skolens fysiske bibliotek som et attraktivt studie- og fordybelsesmiljø for eleverne
Køge Gymnasium er et stort og levende gymnasium med ca. 1.150 elever fordelt på 43 stx- og hf-klasser. Vi lægger vægt på faglighed, kreativitet, rummelighed og fællesskab. Skolen er kendetegnet ved en god atmosfære med høj grad af engagement, tillid og åbenhed mellem elever og medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag på Køge Gymnasium vil bestå af en varieret opgaveportefølje med både biblioteks-, udviklings- og formidlingsopgaver, herunder bl.a.:
- ansvar for bibliotekets udvikling og daglige drift, herunder håndtering af bøger og digitale ressourcer samt udvikling og vedligeholdelse af biblioteksområdet
- undervisning og vejledning af elever i litteratur- og informationssøgning, særligt i forbindelse med elevernes større skriftlige opgaver
- samarbejde med gymnasiets lærere, administration og ledelse – både i dagligdagen og i regi af arbejdsgrupper og udvalg i forbindelse med udviklingsprojekter
- eksternt samarbejde med relevante interessenter og samarbejdspartnere, herunder offentlige biblioteker og biblioteksfaglige netværk
- samarbejde med skolens bogdepotansvarlige om skolens undervisningsmaterialer
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx som bibliotekar, cand.mag. eller tilsvarende. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er nysgerrig, idérig og udadvendt
- har lyst til og trives med daglig kontakt til både elever og medarbejdere
- har erfaring med administrative systemer og databaser, fx Cicero (Mobile)
- har gode samarbejdsevner og samtidig kan arbejde selvstændigt
- ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger
- er en sikker og engagerende formidler
- har praktisk erfaring med biblioteksopgaver – gerne fra en uddannelsesinstitution
- trives i et miljø med fokus på samarbejde og med skiftende prioriteringer og opgaver
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af uddannelse, kompetencer og erfaring efter gældende overenskomst på området.
Den konkrete arbejdstid vil blive fastlagt sammen med vores nye biblioteksmedarbejder, men vil være mellem 20 og 30 timer om ugen. Vi forventer en vis fleksibilitet i forhold til skoleåret og perioder med varierende arbejdsbelastning.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.
Sådan søger du jobbet
Du skal indsende din ansøgning via Gymnasiejob.dk, hvor selve ansøgningen inkl. relevante bilag skal uploades.
Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026.
Ansøgningerne behandles løbende, dvs. også inden ansøgningsfristen er nået. Alle ansøgere får besked, når ansættelsesproceduren er afsluttet.
Hvis du har spørgsmål stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Steffen Møllegaard Iversen på tlf.: +45 30610543 eller på kgsmi@kggym.dk.
Du kan også finde yderligere information om Køge Gymnasium: www.kggym.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Køge Gymnasium - Adresse
Gymnasievej 4, 4600 Køge - Geografi
Region Sjælland - Ansættelsesforhold
Deltid - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Administrativ medarbejder & Vejleder - Ansættelsens start
01-02-2026 - Jobnr.
69097 - Ansøgningsfrist
11-01-2026
På baggrund af dette job