Aalborg Katedralskole

Administrativ medarbejder - Aalborg Katedralskole

Vil du være en del af hverdagen på et traditionsrigt gymnasium med højt fagligt niveau og et levende studiemiljø? Har du sans for struktur, systematik og samarbejde – og trives du med administrative opgaver i perioder med højt tempo? Så er det måske dig, vi søger.

Aalborg Katedralskole søger en struktureret og serviceminded administrativ medarbejder til skolens administration. Stillingen rummer alsidige administrative opgaver med særligt fokus på eksamensadministration i tæt samarbejde med skolens eksamensansvarlige.

Du bliver en del af et professionelt administrativt team og vil arbejde tæt sammen med både ledelse, lærere og administrative kolleger på Aalborg Katedralskole.

Om os: Aalborg Katedralskole er en af landets ældste gymnasier og tilbyder et dynamisk og inspirerende miljø for både elever og medarbejdere. Skolen huser ca. 900 elever og 100 engagerede medarbejdere, og vi lægger vægt på høj faglighed, social ansvarlighed og en uformel omgangstone.

Arbejdsopgaver

  • Administrativ understøttelse af planlægning og afvikling af interne og eksterne prøver
  • Registrering og opdatering af eksamens- og prøveoplysninger i administrative systemer
  • Udarbejdelse og udsendelse af eksamensplaner og praktisk information
  • Praktisk koordinering og løbende kommunikation med lærere, elever og censorer
  • Administrativ sagsopfølgning og dokumenthåndtering (fx i IMS Case)
  • Journalisering og arkivering efter gældende retningslinjer
  • Øvrige forefaldende administrative opgaver i skolens administration

 

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med administrativt arbejde, gerne fra offentlig sektor eller uddannelsesområdet
  • Arbejder struktureret og systematisk med sans for logik, korrekthed og dokumentation
  • Trives med deadlines og perioder med højt tempo
  • Har god IT-forståelse og lyst til at arbejde i forskellige administrative IT-systemer.
  • Er samarbejdsorienteret og serviceminded

 

Vi tilbyder

  • En alsidig administrativ stilling i et fagligt stærkt miljø
  • Tæt samarbejde med erfarne kolleger og grundig oplæring
  • Et uformelt arbejdsmiljø med høj grad af samarbejde

 

Praktisk information:

  • Du vil refererer til skolens rektor og indgå i et team med fire administrative kolleger
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på statens område, med mulighed for personlige tillæg
  • Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt, men der er mulighed for fuldtidsansættelse for den rette kandidat.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt

 

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte rektor Christian Warming på telefon 51 46 52 55 eller e-mail cw@katedralskolen.dk for yderligere oplysninger om stillingen.

 

Ansøgning: Send din ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser senest d. 18. februar 2026 kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt den 23-24. februar 2026.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Katedralskole
  • Adresse
    Sankt Jørgens Gade 5, 9000 Aalborg
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Stillingskategori
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Jobnr.
    69144
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job