Barselsvikar i dansk, samt kort vikariat i engelsk
Grenaa Gymnasium søger en barselsvikar til tre danskhold på HF og pre-IB uddannelserne i perioden fra d.16.2.2026 og frem til d.30.6.2026, med mulighed for forlængelse. Derudover søger vi en engelskvikar til dækning af undervisning på to engelsk A hold en kortere periode i februar og marts.
Vi søger en kollega til overtagelse af tre danskhold på HF og pre-IB uddannelserne. Det drejer sig om holdene:
-1hf dansk - to hold
-pre-IB/1g dansk A - et hold
For faget engelsk drejer vikariatet sig om to engelsk A hold på STX uddannelsen i henholdsvis 1.g. og 2.g.
Man kan søge om begge vikariater, eller bare ét af dem.
På Grenaa Gymnasium kan du møde en mangfoldighed af elever på gymnasiets tre uddannelser STX, HF og IB – tilsammen er vi cirka 570 dejlige elever, og 85 skønne kolleger, heraf cirka 55 undervisere.
Vores grundlæggende værdier er:” Gensidig respekt, faglighed og refleksion”, og vi arbejder med at skabe internationalt udsyn, demokratisk deltagelse og motivation hos vores elever og ansatte.
Vores elever er aktive unge, der engagerer sig både på gymnasiet og i samfundet, og vi er stolte af deres engagement. Som ny kollega på Grenaa Gymnasium vil du blive en del af et fællesskab af undervisere, der både brænder for det faglige og for unge menneskers trivsel og udvikling, hvilket understøttes gennem undervisningen, og i de mange udvalg og aktiviteter på og udenfor skolen.
Ansættelsesvilkår
De ledige hold i dansk udgør tilsammen cirka 51% af en fuldtidsstilling. Holdtimerne i engelsk udgør tilsammen 19,5% af en fuldtidsstilling. Et vikariat i begge fag vil samlet udgøre en ansættelse på 70,5%. Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende GL overenskomst.
Yderligere oplysninger kan fås på vores hjemmeside www.grenaa-gym.dk, eller ved at kontakte enten rektor Helene Bendorff Kristensen på mail: hbk@grenaa-gym.dk / tlf. 61514032, eller uddannelseschef Susanne Dybdahl Jensen på sd@grenaa-gym.dk / tlf. 26277761
Stillingen skal søges via gymnasiejob.dk.
Ansøgningsfristen er mandag d. 2.februar kl. 12. - Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Grenaa Gymnasium - Adresse
N P Josiassens Vej 21, 8500 Grenaa - Geografi
Region Midtjylland - Undervisningsfag
Dansk & Engelsk - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Vikariat & Barselsvikariat & Underviser - Ansættelsesforhold
Deltid & Timerester - Ansættelsens start
16-02-2026 - Jobnr.
69145 - Ansøgningsfrist
02-02-2026
På baggrund af dette job