NEXT Københavns Mediegymnasium

Vicerektor til Københavns Mediegymnasium

Brænder du for personaleledelse og pædagogisk udvikling, og vil du være med til at gøre en positiv forskel for vores elever og ikke mindst være med til at udvikle Københavns Mediegymnasium?

Hvem er vi?

Københavns Mediegymnasium åbnede i 2016 og ligger på Frederiksberg. Vi har ti spor og udbyder HTX og STX.

Du bliver en del af ledelsesteamet på gymnasiet, bestående af rektor og to vicerektorer, inkl. dig. Du vil referere til rektor Rasmus Dietz, mens den daglige koordinering primært vil være med vicerektor Iben Engberg. Vi fordeler opgaverne imellem os, har en uformel omgangstone og lægger vægt på, at døren altid er åben for både elever og undervisere.

Vi synes, vores ca. 450 elever er Danmarks bedste – de er kreative, søde, rummelige, dygtige, og vi er stolte af dem. Vi er overbevist om, at et godt og trygt studiemiljø er en præmis for læring og progression. Vi tilbyder et ledelsesteam og et lærerkollegium med motiverede og ambitiøse kolleger, der hver dag knokler og tager ansvar for, at vores elever får den bedst mulige uddannelse.

Primære arbejdsopgaver

  • personaleansvar for 20-25 undervisere
  • tæt kontakt med elever, lærere, vejledere og administration
  • pædagogisk og praktisk planlægning og organisering af skoleåret
  • deltagelse i fællesarrangementer og pædagogiske udviklingsprojekter
  • kontakt med eksterne samarbejdspartnere
  • administration og drift i samarbejde med NEXT’ centrale stabsfunktioner

Vi søger en profil, som

  • har en kandidatuddannelse og opfylder BUVMs faglige mindstekrav ift. gymnasial undervisning
  • har erfaring med personaleledelse og gør en dyd ud af at mestre sine kompetencer inden for området
  • brænder for at gøre en positiv forskel for eleverne, både ved at stille krav og vise omsorg, herunder har lyst til at deltage i fx studieture, fredagscaféer og øvrige sociale elevarrangementer
  • bidrager til udvikling af en attraktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads og er villig til at gøre dét ekstra for at opnå et mål
  • har stærke kommunikative evner, kan omsætte ord til handling og er hverken bange for at tage chancer eller ansvar
  • er fleksibel og omstillingsparat, har humor og overskud til smil i dagligdagen – også når der er travlt
  • kan indgå i tæt samspil med alle relevante aktører på hele NEXT

Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge dine lederevner til at skabe rammer, som både undervisere og elever kan vokse i. Desuden skal du synes, at det er forfriskende at arbejde i et miljø, hvor dagene altid er forskellige og sjældent forløber som planlagt. I forlængelse heraf skal du have lyst til at undervise, hvis behovet skulle opstå. Det er en fordel hvis du har erfaring med planlægning af STX.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og placeret på Frederiksberg. Du skal påregne skiftende arbejdssteder.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Vi håber, at du kan starte d. 1. maj 2026.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.

Vi afholder 1. ansættelsessamtale i uge 10. Hvis du går videre i rekrutteringsprocessen, skal du afsætte yderligere tid til test, feedback-samtale på test samt 2. ansættelsessamtale.

Læs mere på https://nextkbh.dk/gymnasier/koebenhavns-mediegymnasium/.

Du er velkommen til at kontakte rektor Rasmus Dietz på tlf. 22636697, mail rcd@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Læs mere om NEXT som arbejdsplads her

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    NEXT Københavns Mediegymnasium
  • Adresse
    Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg C
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Stillingskategori
    Vicerektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Jobnr.
    69186
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job