Frederikssund Gymnasium

Rektor til Frederikssund Gymnasium

Frederikssund Gymnasium søger ny rektor   

Kunne du tænke dig at arbejde på en lokal mindre uddannelsesinstitution med et stort hjerte og store udviklingsmuligheder og hvor fællesskabet løfter eleverne til personlig, faglig og menneskelig læring? Har du stærke relations- og ledelseskompetencer, er vild med at udvikle elever og medarbejdere - og trives med strategisk udvikling, samarbejde internt og eksternt, så læs videre om den attraktive stilling her:

Frederikssund Gymnasium er et gymnasium med ca. 500 elever og 60 ansatte. Medarbejderne har et indgående kendskab til den enkelte elev og de forskellige uddannelsesretninger, som pt er STX, HF, HF-x samt HTX. Fra sommeren 2026 vil der også udbydes STX-f. Der udbydes en bred vifte af fag og ti studieretninger på STX og tre på HTX, to professionsrettede fagpakker på HF og et særligt tilrettelagt HF-x-forløb for unge med diagnoser.

På Frederikssund Gymnasium vægter vi bæredygtige fællesskaber, faglig fordybelse og nysgerrighed som fundamentet for at skabe en arbejdsplads, hvor både faglighed og fællesskab trives. Med den store uddannelsesreform frem mod 2030 arbejder vi mod at blive en stærk byskole.

Frederikssund Gymnasium er en del af Campus Frederikssund, som i dag rummer et samarbejde med 10.klasse, Handelsgymnasium, Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv.

Skolen har desuden et tæt samarbejde med Frederikssunds Kommune om MakerVærket, som med de fysiske rammer er med til at understøtte et kreativt og innovativt læringsrum. Det bygger ovenpå lærernes høje faglighed og store pædagogiske erfaring med projektarbejde. Målet i projekterne er virkelighedsnær undervisning, fordybelse og nysgerrighed.

Stemningen på skolen er præget af varme, tryghed og en let stemning. Der er et godt kollegaskab og stor rummelighed på tværs af de mange forskellige fagområder og ressourcemangfoldighed: gymnasielærere, pædagoger, sygeplejerske, sekretærer, pedeller, studiekompetencelærere og trivselsmedarbejderen i Amandas Oase. Dette fællesskab står sammen om at skabe den bedste uddannelse for eleverne – og ikke mindst at se hver enkelt. Helt som i en familie.

Frederikssund Gymnasium er et traditionsrigt og udviklingsorienteret gymnasium fra 1970 og den gule murstensbygning er lys og åben, hvor eleverne har flere forskellige heller i hverdagen, så de kan finde ro og koncentration. Noget helt særligt er Amandas Oase, hvor eleverne har et helle og kan få en uformel samtale med trivselsrådgiveren. MakerVærket giver sammen med den øvrige bygning en forsmag på gode rammer for den kommende EPX.

Som lokal uddannelsesinstitution bidrager Frederikssund Gymnasium til at løfte og støtte de unge til at blive kompetente, demokratiske lokale og globale samfundsborgere. 

Som ny rektor får du det overordnede ansvar for Frederikssund Gymnasiums faglige, pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse. Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Udvikle og styrke strategisk retning og profil for gymnasiet i en periode med stort udviklingspotentiale
  • Sikre en høj kvalitet i uddannelsen for både elever og ansatte
  • Udvikle de gode rammer for trivsel og fællesskab
  • Være en synlig, tillidsfuld og ikke mindst nærværende rektor for elever og ansatte
  • Styrke og forankre gymnasiets gode samarbejde eksternt med kommunen og erhvervslivet
  • Kommunikere tydeligt og være gymnasiets profil indadtil og udadtil samt sikre rekruttering af både elever og ansatte med en positiv formidling af gymnasiets mange kvaliteter
  • Samarbejde med gymnasiets øvrige ledelse, medarbejdere, bestyrelsen, andre uddannelsesinstitutioner, øvrige aktører i Campus Frederikssund, herunder Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv.

Stillingen som rektor på Frederikssund Gymnasium er ledig med tiltrædelse den 1.8.2026.

Ansøgningsfristen er den 7.4.2026. Du kan læse mere om stillingen, opgaver og kompetencer og ansættelsesprocessen i den uddybende stillings- og kompetenceprofil: https://frsgym.dk/wp-content/uploads/2026/03/Stillings-og-kompetenceprofil.pdf 

Du er meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Anne-Mette Worch, annemetteworch@yahoo.dk eller 6122 6808 eller konst. vicerektor og udviklingschef Stine Mikkelmann; fgsmi@frsgym.dk eller 2073 3081 for yderligere oplysninger. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

 

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Frederikssund Gymnasium
  • Adresse
    Odinsvej 6, 3600 Frederikssund
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Arabisk & Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dans & Dansk & Datalogi & Design og arkitektur & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Finansiering & Fransk & Fysik & Færøsk & Geofysik & Geografi & Græsk & Grønlandsk & Historie & Idræt & Informatik & Innovation & International teknologi & kultur & IT & Kommunikation & Italiensk & Japansk & Kemi & Kinesisk & Kinesiske områdestudier & Kulturforståelse & Latin & Markedskommunikation & Matematik & Materialeteknologi & Mediefag & Multimedier & Musik & Naturfag & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Organisation & Programmering & Psykologi & Religion & Retorik & Russisk & Samfundsfag & Spansk & Statik & styrkelære & Statistik & Teknikfag & Teknologi & Tyrkisk & Tysk & Geovidenskab & Afsætning & International økonomi & Studievejledning & Læsevejledning & Matematikvejledning & Virksomhedsøkonomi & Design & Erhvervsjura & Idehistorie & Dansk som andet sprog & FVU & Ordblindeundervisning & Musik og lydproduktion
  • Stillingskategori
    Rektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69210
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job