Munkensdam Gymnasium søger administrativ medarbejder

MUNKENSDAM GYMNASIUM SØGER ADMINISTRATIV MEDARBEJDER

Da en af vores sekretærer går på pension til sommer, søger vi en ny administrativ medarbejder til skolens sekretariat med tiltrædelse 1. maj 2026.

Munkensdam Gymnasium er et stort og velfungerende stx-gymnasium med ca. 900 elever fra Kolding og omegn og 90 engagerede medarbejdere. Skolens værdier ’fællesskab og engagement’ præger dagligdagen på skolen – vi er en skole med både højt til loftet og ro til fordybelse.

Elevernes dannelse og deres faglige og personlige udvikling er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi lægger vægt på at have et højt fagligt niveau i undervisningen med udfordringer til alle, samtidig med at vi også vægter elevernes faglige og sociale trivsel højt. For at lykkes med denne opgave spiller skolens sekretariat en central rolle. Sekretariatet arbejder i høj grad som et selvstyrende team, hvor opgaverne aftales og koordineres mellem i alt fire medarbejdere. Sekretariatets kontaktflade er stor, da det indgår i samarbejdsrelationer med alle elever, lærere, det øvrige teknisk administrative personale, eksterne kontakter samt naturligvis skolens ledelsesgruppe.

Vi forventer, at du som person

  • er positiv og omgængelig i forhold til vores elever, ansatte og gæster
  • er lyttende og kan kommunikere imødekommende
  • har gode formidlingskompetencer både mundtligt og skriftligt på dansk - og engelsk på brugerniveau
  • arbejder struktureret og kan få opgaverne gjort færdige til tiden
  • er fleksibel og villig til at påtage dig de forskellige ad-hoc opgaver, der opstår i løbet af dagen
  • trives i et travlt miljø uden at miste overblikket og det gode humør    

Vi forventer, at du kommer til at arbejde med studieadministrative opgaver inden for

  • elevadministration ifm. SU, specialpædagogisk bistand og afgørelsessager.
  • planlægning af skoleåret, herunder håndtering af skemaændringer og tilhørende timeadministration for såvel elever som lærere i samarbejde med resten af sekretariatet.
  • support til ledelsesgruppen ifm. håndtering af elevfravær og skolens udvalg.
  • administration af bogdepotet med tilhørende elevmedhjælpere
  • receptionsopgaver, bl.a. telefonbetjening og servicering af henvendelser internt og eksternt

Med disse opgaver og en relevant uddannelse skal du desuden have flair for at arbejde med IT, hvor kendskab til det studieadministrative system Lectio og Microsofts Excel vil være en fordel.

Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer om ugen, men med en ugentlig arbejdstid som planlægges fleksibelt i forhold til skoleåret og arbejdsopgaverne. Som følge af skoleferier vil det ugentlige arbejdstimetal være cirka 32 timer.

Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside www.munkensdam.dk, og et kort besøg på vores profiler på Facebook og Instagram vil give dig et godt indtryk af, hvem vi er.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til rektor Per Møller på 7660 3060.

Send venligst din ansøgning med bilag (eksamensbeviser, CV og evt. udtalelser) til Munkensdam Gymnasium på job@munkensdam.dk

Ansøgningsfristen er fredag d. 20. marts 2026 kl. 12.

Der afholdes samtaler mandag d. 23. marts 2026 og evt. anden samtalerunde onsdag d. 25. marts 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Munkensdam Gymnasium
  • Adresse
    Tøndervej 100, 6000 Kolding
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Stillingskategori
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Jobnr.
    69244
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job