Sankt Annæ Gymnasium søger gymnasielærere
Sankt Annæ Gymnasium søger fagligt stærke og engagerede gymnasielærere, der har lyst til at blive en del af et ambitiøst gymnasium med høj faglighed, stærk musikprofil og et tæt professionelt samarbejde om elevernes læring, trivsel og udvikling.
Vi søger 4-5 lærere til faste stillinger til næste skoleår. Derudover forventer vi også at skulle ansætte et antal årsvikarer. Du er derfor meget velkommen til at angive i din ansøgning, hvis du også er interesseret i et årsvikariat.
Vi hører gerne fra både erfarne gymnasielærere og fra ansøgere, der er nye i gymnasiet og endnu ikke har pædagogikum.
Fag og fagkombinationer
Til de faste stillinger er vi særligt interesserede i ansøgere med fagene matematik, fysik, kemi, naturgeografi, biologi, fransk, dansk, engelsk og billedkunst – gerne i kombination med hinanden eller med andre fag inden for gymnasiets fagrække.
I fag som filosofi, historie, religion og tysk er vi aktuelt bedre dækket, og derfor vil andre fagkombinationer som udgangspunkt være at foretrække. Til årsvikariater kan der dog også være muligheder i nogle af disse fag.
Om Sankt Annæ Gymnasium
Sankt Annæ Gymnasium er et unikt uddannelsestilbud i Københavns Kommune, der rummer både folkeskole, sangskole og gymnasium. Gymnasiet er et profilgymnasium med sang og musik som en central del af skolens identitet og hverdag.
Gymnasieafdelingen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og en markant musikprofil med adskillige ensembler og eget MGK (Musikalsk Grundkursus). Samtidig er vi et moderne og udviklingsorienteret gymnasium med fokus på varieret og motiverende undervisning og med et veludviklet netværk til andre gymnasier samt kultur- og uddannelsesinstitutioner.
Vi arbejder løbende med at udvikle vores læringskultur og vores pædagogiske praksis. I disse år har vi blandt andet særligt fokus på at styrke sammenhængen mellem skolens profil og den almene undervisning og på arbejdet med relationskompetence og klasseledelse.
Vi lægger vægt på, at du
- er fagligt velfunderet og ambitiøs på elevernes vegne
- kan skabe engagerende og tydelig undervisning
- ser samarbejde som en naturlig del af læreropgaven
- vil bidrage aktivt til skolens faglige og pædagogiske udvikling
- møder elever og kolleger med professionalisme, nærvær og respekt
Vi tilbyder
- en skole med en tydelig og markant profil
- et stærkt fagligt miljø og engagerede kolleger
- en arbejdsplads, hvor samarbejde, udvikling og kvalitet vægtes højt
- nysgerrige, engagerede og læringsparate elever
- mulighed for at præge både undervisning, læringskultur og skolens videre udvikling
- et professionelt fællesskab med plads til både erfaring og nye perspektiver
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicerektor Martin Kristiansen på telefon 23 95 40 45.
Du kan læse mere om Sankt Annæ Gymnasium på sag.dk og følge os på Facebook og Instagram.
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sendes via gymnasiejob.dk senest tirsdag den 7. april. Samtaler forventes afholdt snarest derefter, og vi forventer at begynde med ansættelser til de faste stillinger. Vi sender ikke kvittering for modtagelse af ansøgningen, men alle ansøgere får besked, når ansættelsesproceduren er afsluttet.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Sankt Annæ Gymnasium - Adresse
Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dansk & Dramatik & Engelsk & Fransk & Fysik & Geografi & Idræt & Informatik & Kemi & Latin & Matematik & Musik & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Samfundsfag & Spansk & Statistik & Musik og lydproduktion - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Stillingskategori
Underviser - Ansættelsens start
06-08-2026 - Jobnr.
69251 - Ansøgningsfrist
07-04-2026
På baggrund af dette job