Kommunikationsmedarbejder til Helsingør Gymnasium
Kommunikationsmedarbejder til Helsingør Gymnasium
Vil du være med til at fortælle historien om vores elever, vores faglighed og vores hverdag og samtidig styrke vores kommunikation internt og eksternt? Brænder du for strategisk kommunikation? Og kan du skabe indhold, der inspirerer og oplyser?
På Helsingør Gymnasium søger vi en dygtig kommunikationsmedarbejder, der kan være med til at udvikle og løfte vores kommunikation i en organisation, hvor kerneopgaven er elevernes læring og dannelse.
Hvem er vi?
Vi er et middelstort stx-gymnasium med omkring 600 elever og ca. 60 medarbejdere.
Hos os er kerneopgaven - elevernes læring og dannelse - afsættet for vores hverdag.
Det betyder, at vi på Helsingør Gymnasium i fællesskab søger at skabe de bedste betingelser for, at vores elever bliver så dygtige og dannede som de overhovedet kan.
Vores arbejde med elevernes uddannelse betyder også, at vores hverdag er fyldt med glæde, travlhed og meningsfuldhed.
Din profil
Vi søger en medarbejder, der kan se sig selv i de fleste af de følgende karakteristika:
-
Er en stærk skriftlig formidler med sikker sproglig og æstetisk sans
-
Har blik for målgrupper og kan tilpasse tone og indhold derefter
-
Arbejder struktureret og kan skabe overblik over mange opgaver
-
Kan arbejde selvstændigt med bl.a. Instagram og videoformat
-
Indgå i samarbejde med kollegaer, eksterne aktører og vores elever
-
Trives i en hverdag med mange kontaktflader og skiftende opgaver
-
Har interesse for – og gerne erfaring med – uddannelsesområdet
Du bliver skolens eneste kommunikationsmedarbejder, så det er vigtigt, at du har lyst til at tage ansvaret på dig og har erfaring med at løfte opgavevaretagelsen. Du har minimum 2-3 års erfaring og en uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller journalistik. Det er en fordel, hvis du har erfaring med sociale medier, web og digital kommunikation.
Primære arbejdsopgaver
Du vil blive en del af et team, der består af HG’s ledelse og administration. Du vil samarbejde med ledelsen og udvalgte lærere og elever om formidlingen af skolens liv.
Du skal kommunikere om vores visioner og værdier, om hverdagen, traditionerne og vores faglige liv i fællesskabet HG. Du skal kunne trives med at møde mange mennesker og skabe gode samarbejder med både HG’s ansatte og den verden, som omgiver os lokalt.
Dine primære ansvarsområder vil inkludere:
-
planlægning og produktion af indhold til skolens hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og trykte materialer
-
implementering og videreudvikling af HG’s kommunikationsstrategi
-
analyse og kommunikation af de mange historier HG rummer og sikre synlighed på tværs af digitale platforme
-
sikre, at skolens kommunikation er tidssvarende, engagerende og tro mod vores identitet og værdier
Vi tilbyder
Du vil blive en del af et inspirerende arbejdsmiljø og et meningsfuldt arbejde med fantastiske unge mennesker og dygtige og engagerede kolleger.
Vi vil give dig en god oplæring, hvor du kan være med til at bringe din erfaring ind i at skabe en hverdag, hvor du skal være med til at samarbejde om elevernes læring og dannelse samt understøtte de ansattes meningsfulde arbejde i et tæt samarbejde med skolens ledelse.
Du vil få indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og det vil være muligt at arbejde hjemme/på enekontor i de perioder, hvor komplekse opgaver kræver særlig opmærksomhed og fordybelse.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
Stillingen er på fuld tid. Din konkrete arbejdstid aftaler vi ved din ansættelse.
Arbejdsåret følger skoleåret, hvilket betyder, at du kan forvente at holde fri, når skolen er lukket.
Sådan søger du
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller tilhørsforhold til at søge.
Ansøgninger inkl. C.V. sendes via mail til csb@hels-gym.dk senest den 7. april 2026 kl. 12.00, og samtaler afholdes tirsdag i uge 16.
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt og senest pr. 1. juni 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anne Bojsen (28442708).
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Helsingør Gymnasium - Adresse
Borgm.P.Christ.Vej 3, 3000 Helsingør - Geografi
Region Hovedstaden - Stillingskategori
Administrativ medarbejder - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Jobnr.
69261 - Ansøgningsfrist
07-04-2026
På baggrund af dette job