Underviser i Informatik (B) til EUX Business - Campus Vejle
Vil du bruge dine IT-kompetencer til at gøre en reel forskel for unge mennesker?
Vi oplever en stor vækst af elever til EUX Business – den erhvervsfaglige studentereksamen, der kombinerer gymnasiale fag med en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor søger vi en underviser i informatik på fuld tid med tiltrædelse den 1. august.
Vil du være med til at løfte teknologiforståelsen for vores EUX-elever og brænder du for at inspirere og formidle IT-viden på et letforståeligt sprog? Så er du måske den IT-underviser vi søger til vores team på Campus Vejle.
Som IT-underviser på EUX vil du have en vigtig rolle i at udfordre eleverne, når de arbejder med bl.a. interaktionsdesign, designe nye løsninger med eksisterende digitale teknologier til specifikke målgrupper, forretningsudvikling og kommunikation. Ligeledes skal du deltage i læringsdage for folkeskoleelever med temaer omkring “Byg en app “og “Byg en webshop”.
Vi tilbyder
Som underviser på Campus Vejle bliver du en del af et inspirerende team af kolleger, som arbejder for at levere den bedste undervisning til vores elever.
Vi har en uformel omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter medbestemmelse og det kollegiale højt.
Du bliver mødt af hjælpsomme og nysgerrige kolleger som sammen med dig planlægger undervisningsforløbet, hvor teori og praksis mødes gennem bl.a. virksomhedsrettede projekter.
Uanset om du er ny eller garvet underviser, vil vi støtte dig, så du lander godt og bliver fortrolig med undervisningsopgaven.
Som ny medarbejder får du en mentor tilknyttet, så du kommer bedst muligt ind i arbejdet og finder dig til rette i lærerkollegiet.
Om stillingen
-
Stillingen er på fuld tid
-
Du får egen fast arbejdsplads til forberedelse
-
Du skal undervise i Erhvervsinformatik C og Informatik B samt på læringsdage for folkeskoleelever
-
Du ansættes i Gymnasieafdelingen med tilknytning til EUX Business.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en IT-relateret kandidatuddannelse. Det er ikke et krav, at du har undervist tidligere, men du skal have lysten til at sætte dine kompetencer i spil inden for undervisning. Derudover ønsker vi at:
-
Du er fleksibel og trives med at arbejde med unge mennesker
-
Du får glæde ved at formidle faglig viden som gør en forskel for elever og kollegaer
-
Du er en teamplayer, men kan også yde en selvstændig indsats.
Løn og ansættelsesforhold
Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation og på basis af din baggrund og erfaring. Du skal kunne fremvise straffe -og børneattest.
Tiltrædelse er 1. august
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 9. april 2026 kl. 12
Hvis du har spørgsmål til jobbet
Du er velkommen til at kontakte:
-
Uddannelseschef Charlotte Witt
Tlf. 20 64 59 50 · cwi@campusvejle.dk
-
Uddannelsesleder Anders Lindskjold
Tlf. 72 16 27 79 · abl@campusvejle.dk
Om Campus Vejle
Campus Vejle er en af regionens største uddannelsesinstitutioner med ca. 2.050 årselever på ungdomsuddannelserne. Omkring 300 elever går på erhvervsuddannelserne EUD og EUX Business som også består af Praktikcenter og Åbent Læringscenter. I alt er der 25 ansatte. Campus Vejle huser derudover også HHX, HF, 2-årig STX, VUC og AspIT/AspIN. Campus Vejle er desuden Team Danmark skole og har et stort Sportscollege.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Campus Vejle - Adresse
Boulevarden 48, 7100 Vejle - Geografi
Region Syddanmark - Undervisningsfag
Informatik - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69263 - Ansøgningsfrist
09-04-2026
På baggrund af dette job