Oure Gymnasium søger undervisere
Vi søger undervisere i biologi, matematik, fysik/kemi og engelsk, evt. i kombination med andre fag i stx-fagrækken
På Oure Gymnasium lægger vi vægt på at have lærere, som har solide faglige og sociale kompetencer og har mod på at bruge dem til gavn for elever og i faglige samarbejder – også ud over stx-fagene.
Som kostskole og gymnasium med tilknyttet kunst og sport har vi mange muligheder for samarbejde og fællesskab på tværs af skolen, både internt blandt stx-lærerne og blandt gymnasiets forskellige medarbejdergrupper. Da vi er et relativt lille gymnasium, er der kort vej til indflydelse og ansvar.
Vi har gode fysiske rammer omkring vores lærerforberedelse og lærersamarbejde, og vores store spisehus er det daglige omdrejningspunkt for gymnasiets elever og ansatte. Gymnasiet har desuden velfungerende naturvidenskabelige undervisningslokaler. Skolerne i Oure har mange forskellige faciliteter og egen økologisk grøntsagsproduktion, hvilket oplagt vil kunne udnyttes i den faglige undervisning.
Vi lægger vægt på:
-
Du skal helst være to-fags kandidat med undervisningserfaring eller pædagogikum.
-
Du skal være indstillet på af og til i din undervisning at skulle tage hensyn til elever, der i kortere eller længere tid er ude at rejse i forbindelse med fx deres sport eller dans.
-
Du er interesseret i at indgå som sparringspartner i faggrupperne og lærerkollegiet
-
Du må gerne have lyst til at blive klogere på elevernes liv på kostskolen og i deres sport/dans.
Bemærk: Du kan blive bedt om at benytte dit personlige MitID i forbindelse med den almindelige opgavevaretagelse ved ansættelse.
Oure Gymnasium er en del af Skolerne i Oure, som også består af en efterskole og en højskole. Gymnasiet har næste år ca. 230 elever.
På Oure Gymnasium tager eleverne deres studentereksamen (stx), mens de, for langt de flestes vedkommende, bor på campus og dyrker deres sport eller dans. Grundtanken er, at eleverne gennem erfaringer fra deres stx-undervisning, den kropslige udfoldelse i sport/dans og ungdomslivet på kostskolen opnår en styrket uddannelse og dannelse.
Vores elever kommer fra hele Danmark og den øvrige verden, og vi fokuserer på internationale kontakter og tematikker, som kan bidrage til udviklingen til myndige og ansvarlige mennesker.
Ansøgning via Gymnasiejob.dk senest søndag den 12. april.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 21. april.
Tiltrædelse den 1. august 2026.
Løn og ansættelse ifølge GL-overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Vicerektor Rasmus Stobbe, rs@oure.dk, tlf. 23 34 70 26 eller
Rektor Kenneth Vennerstrøm, kev@oure.dk, tlf. 61 62 93 50.
Læs mere om os på www.oure.dk/kostgymnasium.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Oure Gymnasium - Adresse
Vejstruplund 18, 5882 Vejstrup - Geografi
Region Syddanmark - Undervisningsfag
Biologi & Engelsk & Fysik & Kemi & Matematik - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69270 - Ansøgningsfrist
12-04-2026
På baggrund af dette job