Klassementorer til Gentofte Gymnasium
Gentofte Gymnasium søger pr. 1. august tre klassementorer
Gentofte Gymnasium er et lille privat gymnasium i hjertet af Hellerup. Vi tilbyder både Hf og den 2-årige STX tilrettelagt som 2- eller 3-årige forløb, hvoraf sidstnævnte er målrettet elever med en diagnose.
Vi har ca. 250 elever, og det bidrager til et trygt miljø med en tæt relation mellem medarbejder og elev. Vi lægger vægt på den høje faglighed, og at hver enkelt elev får mulighed for at udfolde sit potentiale med en blid hånd i ryggen.
Skolen har ca. 30 ansatte, og vi prioriterer det gode kollegaskab med faglig sparring og en uformel og hyggelig tone.
Jobbet som klassementor består i at være til stede i én af vores klasser for elever, der har en diagnose.
Arbejdet rummer lige dele støtte til at mestre faglige og skolemæssige udfordringer og støtte til at mestre hverdagens udfordringer med f.eks. søvn, venner, kærester o.s.v.
Som klassementor skal du bl.a.:
- være i klassen, når eleverne møder ind, hvor der ofte en brug for en snak om, hvad der rører sig i elevens liv
- hjælpe eleverne med at holde opmærksomheden på det faglige i timerne
- hjælpe eleverne med struktur og initiering af opgaver
- sparre med eleverne om såvel faglige som sociale problemstillinger
- afholde individuelle SPS-samtaler efter behov
Arbejdstiden er gennemsnitligt 32 timer om ugen fra kl. 7:30 dagligt
Om dig
Din uddannelse er ikke så relevant, men det er nedenstående til gengæld:
- Du har gode relationelle kompetencer
- Du brænder for at hjælpe unge mennesker
- Du er tålmodig og rolig
- Du ved, at alle gør det så godt, de kan, når de har de rette rammer
Vi tilbyder
En fantastisk arbejdsplads med søde elever og imødekommende kollegaer
Ansøgningsfrist den 1. maj 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 20. Ansættelse pr. 1.8.26
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, så skriv til pædagogisk leder, Karen Horsdal Christensen på kh@gengym.dk
Glæder os til at høre fra dig.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Gymnasium - Adresse
Hartmannsvej 22, 2900 Hellerup - Geografi
Region Hovedstaden - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Administrativ medarbejder & Uddannelsesleder & Pædagogisk leder & Projektkoordinator & Rektor & Vicerektor & Vejleder & Vikariat & Barselsvikariat & Underviser & Teknisk medarbejder & Administrativ leder & Udviklingskonsulent - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69276 - Ansøgningsfrist
01-05-2026
På baggrund af dette job