Ledige stillinger ved Sct. Knuds Gymnasium 2026-27
Sct. Knuds Gymnasium har et antal ledige stillinger fra 1/8 2026 fordelt på vikariater og fastansættelser. Ansøgere med et eller flere af følgende fag vil kunne komme i betragtning: Billedkunst, Design & Arkitektur, Dansk, Matematik, Mediefag, Musik (meget gerne med pianistiske færdigheder), Naturvidenskabelige fag, Psykologi, Religion, Samfundsfag og Spansk.
Vi er et stx-gymnasium, der stabilt har 33 klasser, hvor fællesskab, trivsel og faglighed vægtes højt. Vi sætter en ære i at gøre nutidens unge læringsparate og livsduelige, hvilket afspejler sig både i vores daglige virke, samt i vores langsigtede mål. Skolens strategi for 2025-2030 kan ses på gymnasiets hjemmeside – det er vigtigt, at du kan se dig selv i denne strategi, herunder at du har mod på at bidrage til udvikling af undervisningen gennem pædagogiske og didaktiske udviklingsprojekter.
I det hele taget skal du have lyst til at arbejde med unge mennesker – både de motiverede og de elever, der skal hjælpes til at finde motivationen - og du skal kunne se idéen i at samarbejde med kolleger og ledelse internt på skolen, men også med lokale folkeskoler, aftagerinstitutioner samt lokale organisationer og erhvervsliv.
Skolen råder over gode undervisningsfaciliteter – herunder maker-space, gastro-lab, studiecenter og gode idrætsfaciliteter. Der hersker en sund trivsel på vores skole blandt både elever og medarbejdere. Som ny kollega, vil du fra dag ét blive en del af et hold, hvor det kollegiale fællesskab på tværs af faggrupper og fagområder er kendetegnet ved imødekommenhed og åben dialog, med gode muligheder for såvel faglig sparring, som sociale fællesskaber.
Skulle der være spørgsmål i relation til stillingsopslaget, kan de rettes til vicerektor Thomas Secher Lund på telefon 27132754 inden for normal arbejdstid.
Ansøgere opfordres til eksplicit at tilkendegive, om de både er interesseret i faste og midlertidige ansættelser, på fuld tid og på nedsat tid.
Ansøgningsfristen er d. 6/4 kl. 23.59. Vi forholder os alene til ansøgninger fremsendt til gymnasiejob.dk. Samtaler forventes afviklet i uge 16.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Sct. Knuds Gymnasium - Adresse
Læssøegade 154, 5230 Odense M - Geografi
Region Syddanmark - Undervisningsfag
Biologi & Dansk & Engelsk & Matematik & Mediefag & Musik & Psykologi & Religion & Spansk & Billedkunst & Design og arkitektur & Idræt & Samfundsfag - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid - Stillingskategori
Underviser - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69279 - Ansøgningsfrist
06-04-2026
På baggrund af dette job