Borupgaard Gymnasium søger undervisere
Borupgaard Gymnasium søger nye kolleger til en række stillinger med tiltrædelse efter sommerferien. Der kan være tale om både faste stillinger, pædagogikumstillinger og årsvikariater.
Vi leder efter engagerede kolleger, der ikke bare brænder for deres fag, men også for eleverne. Vi søger bredt inden for gymnasiets fagrække, men har særlig interesse for fagene musik, matematik, erhvervsøkonomi, billedkunst og psykologi – gerne i kombination med andre fag.
Hos os bliver du en del af et stort og velfungerende gymnasium med et stærkt fællesskab og et inspirerende arbejdsmiljø. Vores motto er “plads til dig”.
Vi har 45 klasser og holder til i moderne og veludstyrede rammer i Ballerup. Vi arbejder målrettet med høj faglighed, men også med at udvikle elevernes selvstændighed, ansvarlighed og engagement. Vores mål er at uddanne unge mennesker, der både kan og vil tage del i samfundet – lokalt og globalt.
Men skolen stopper ikke, når undervisningen slutter.
Vi vil gerne styrke det sociale liv og skabe endnu flere fællesskaber for eleverne efter skoletid. Derfor søger vi kolleger, der har lyst til at sætte noget i gang – hvad enten det er caféer, kreative projekter, faglige klubber, musik, events eller noget helt andet. Har du en idé, er der plads til den hos os.
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: www.borupgaard-gym.dk
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem GL og staten.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Birgitte Lind på telefon 44 65 66 22.
Borupgaard Gymnasium lægger vægt på mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk baggrund – til at søge.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Borupgaard Gymnasium - Adresse
Lautruphøj 9, 2750 Ballerup - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Arabisk & Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dans & Dansk & Datalogi & Design og arkitektur & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Finansiering & Fransk & Fysik & Færøsk & Geofysik & Geografi & Græsk & Grønlandsk & Historie & Idræt & Informatik & Innovation & International teknologi & kultur & IT & Kommunikation & Italiensk & Japansk & Kemi & Kinesisk & Kinesiske områdestudier & Kulturforståelse & Latin & Markedskommunikation & Matematik & Materialeteknologi & Mediefag & Multimedier & Musik & Naturfag & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Organisation & Programmering & Psykologi & Religion & Retorik & Russisk & Samfundsfag & Spansk & Statik & styrkelære & Statistik & Teknikfag & Teknologi & Tyrkisk & Tysk & Geovidenskab & Afsætning & International økonomi & Studievejledning & Læsevejledning & Matematikvejledning & Virksomhedsøkonomi & Design & Erhvervsjura & Idehistorie & Dansk som andet sprog & FVU & Ordblindeundervisning & Musik og lydproduktion - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69286 - Ansøgningsfrist
14-04-2026
På baggrund af dette job