Tårnby Gymnasium

Administrativ medarbejder

Tårnby Gymnasium & HF søger en administrativ medarbejder med sans for kommunikation.

Vi er en samlet administration og ledelse på i alt 10 personer, der arbejder tæt sammen i en travl og afvekslende hverdag. Vi har et godt og effektivt kontorfællesskab, hvor vi nyder at løse mange forskellige typer opgaver, og hvor der også er plads til grin og social hygge.


Om arbejdsopgaverne
Din portefølje rummer både drifts- og udviklingsopgaver og dine større opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning og afvikling af skriftlige terminsprøver og skriftlig eksamen i samarbejde med ledelsen
  • Kommunikation og administration af skolen hjemmeside
  • Skrankebetjening og telefonpasning i fællesskab med de øvrige administrative medarbejdere i forkontoret.
  • Udover de faste opgaver vil der være andre mindre opgaver, som du hen ad vejen vil få ansvaret for, efterhånden som de opstår

I dagligdagen sidder du sammen med tre andre administrative medarbejdere i skolens forkontor, og en del tid går med at tage imod henvendelser på kontoret, besvare telefoner og løse de forskellige opgaver, der viser sig i løbet af dagen. Kendskab til Lectio og eksamensplanlægning er en fordel men ikke et krav.

Om dig

  • Du skal holde af unge mennesker og være venlig og tålmodig og glad for et arbejde, hvor du møder mange forskellige unge hver dag.
  • Du skal først og fremmest være et imødekommende menneske med et positivt livssyn, der ønsker at bidrage til både et godt studiemiljø for eleverne og et godt arbejdsmiljø for dem, du arbejder sammen med.
  • Du skal have det fint med, at mange mennesker lægger vejen forbi kontoret, hvor du er en af dem, man møder i forkontoret.
  • Du skal trives med et job, hvor du både har lavpraktiske opgaver – vi løfter i flok på kontoret, og nogle dage kræver løsning af uventede opgaver – og samtidig skal du være i stand til at håndtere opgaver, der kræver overblik, struktur og fleksibilitet i en omskiftelig hverdag.
  • Du skal være grundig, serviceminded, initiativrig og ansvarsbevidst og god til at forme og strukturere arbejdsgange i forbindelse med dine opgaver.
    Du skal trives med at arbejde i forskellige IT-systemer. Hvis du ikke har erfaring med brug af et system, skal du være hurtig til at lære det. Vi bruger Microsoft Office365, Teams og Onenote. Vores studieadministrative system er Lectio, og DocuNote til arkivering. Derudover er der en række andre systemer, du kommer til at bruge mere eller mindre.
  • Du har enten akademisk eller kontorfaglig uddannelse eller lignende relevant baggrund.
     

Løn og ansættelse
I udgangspunktet ansættes du på fuld tid – men vi vil være indstillet på at gå i dialog med dig, hvis du foretrækker en ansættelse på ned til 35 timer om ugen. Arbejdstiden koordineres med de øvrige ansatte på kontoret og planlægges fleksibelt inden for kontorets åbningstid fra kl. 7.30-14.00. Du skal dog være opmærksom på, at arbejdstiden vil variere hen over året, fx vil den ugentlige arbejdstid være højere i eksamensperioden, og der vil være afspadsering i dele af skolens undervisningsfri perioder. Det betyder, at du i undervisningsperioderne arbejder mere end din ugentlige norm.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Hvis dette lyder interessant, så er du måske den studieadministrative medarbejder, som vi søger med ansættelse enten den 1. juni 2026 eller fra den 1. august efter hvordan det passer bedst.

Skriv en motiveret ansøgning på max. én A4-side, hvor du beskriver, hvordan dine faglige og personlige kompetencer matcher stillingen. Vedlæg CV samt dokumentation for relevant uddannelse. Henvendelse om stillingen kan rettes til vicerektor Sanne Falch Midtgaard på mail: sfm@tgy.dk.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via Gymnasiejob.dk.

Ansøgningsfrist: onsdag den 15. april 2026 

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 17.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Tårnby Gymnasium
  • Adresse
    Tejn Alle 5, 2770 Kastrup
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Stillingskategori
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Jobnr.
    69288
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job