Lemvig Gymnasium søger underviser(e) i biologi, bioteknologi og kemi måske i kombination med et andet naturvidenskabeligt fag eller matematik

På Lemvig Gymnasium søger vi hurtigst muligt en eller flere vikarer i resten af forårssemestret og evt. i eksamensperioden, som kan dække hold i fagene biologi, bioteknologi og kemi, evt. i kombination med et andet naturvidenskabeligt fag eller matematik. Ansøgere med blot ét af fagene er også velkommen til at søge. Både ansøgere med og uden pædagogikum har interesse.

Afhængig af fagkombination vil der kunne blive tale om en ansættelse, der også gælder det kommende skoleår med mulighed for fastansættelse.

I foråret er der tale om fem-seks hold i alt på både A- og B-niveau, fra 1.-3.g. Det vil give en ansættelsesgrad på omkring 80%, hvis man kan dække alle hold.

Skolen ligger laaangt ude vestpå. Her ligger den utroligt smukt med natur til alle sider; det vilde Vesterhav med brænding og hvide sandstrande så langt øjet rækker, Klosterheden med både ulv og bæver, områdets bakkede landskab osv. Og savner man storbyens (!) puls og jag er både Holstebro og Herning tæt på.

Vi er et lille vestjysk gymnasium med ca. 330 elever og ca. 45 lærere fordelt på fire ungdomsuddannelser: STX, HHX, EUX og EUD. Skolen har også et 10.klassestilbud med omkring 35 elever. Vi er et egnsgymnasium, der er grundlagt for at unge mennesker kan tage en ungdomsuddannelse i lokalområdet. Vi stræber efter at være en god og åben skole, som gennem undervisning og oplevelser kan dimittere livsduelige og dygtige unge til en fremtid, som de har lyst til at være med til at forme.

Nyansatte får tilknyttet en lærer, der kan hjælpe med at falde godt til, og man vil få den faglige og didaktiske støtte og sparring, der er behov for. Hver lærer får udleveret en pc og får tildelt sin egen arbejdsplads i et af vores lærerforberedelsesrum.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem GL og staten. Ansøgere skal have faglig kompetence til undervisning i de gymnasiale uddannelser, jf. Undervisningsministeriets bestemmelser herom.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte rektor Jens Christen Hylkjær (jch@lemvig-gym.dk) på 4040 6843. Vicerektor Christina Trolle Bojesen (cb@lemvig-gym.dk) på 2484 4504.

Motiveret ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag sendes via www.gymnasiejob.dk. Kun ansøgere med relevante papirer kan komme i betragtning.  Ansøgningsfrist seneste mandag den 13. april, kl. 12.00 via gymnasiejob.dk. Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Lemvig Gymnasium
  • Adresse
    Romvej 30, 7620 Lemvig
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Biologi & Bioteknologi & Kemi
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    20-04-2026
  • Jobnr.
    69290
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job