Morsø Gymnasium

Morsø Gymnasium søger lærere til en række fag

Stillinger som STX-underviser på Morsø Gymnasium

Morsø Gymnasium har timer i en række fag. Derfor er der mulighed for at komme med på holdet. Vi har timerester i tysk 35 %, ap-latin 15 %, dansk 30 %, idræt 10 % og samfundsfag 50 %.    

Der kan evt. blive tale om pædagogikumstilling for den rigtige ansøger.

Nyansatte får tilknyttet en lærer, der hjælper med at falde godt til og fungerer som sparringspartner i både det praktiske, faglige og pædagogiske arbejde.

Morsø Gymnasium er et alment gymnasium med 10 klasser, godt 200 elever og 22 lærere. Skolen er præget af mangfoldighed, nærhed og højt til loftet. Vi prioriterer faglighed, fællesskab og dannelse i hverdagen og samarbejder med det omgivende samfund. De lærere, vi søger, har lyst til at arbejde med vores søde unge og bidrage til at danne dem til livsduelighed, mod på tilværelsen og glæde ved livet.

Morsø Gymnasium sørger for, at egnens unge får en rigtig god studentereksamen og kommer godt videre i livet, men vi er også i høj grad en skole for elever udefra. Vi tiltrækker dramaelever til vores egen Drama A og dygtige håndboldtalenter i tæt samarbejde med Mors-Thy Håndboldakademi.

Morsø Gymnasium har en stolt historie tilbage fra 1941. I dag bor vi i et lækkert campusmiljø med EUC Nordvest, Thy-Mors HF og VUC, folkeskolen Dueholmskolen og de to teatre, Morsø Teater og Limfjordsteatret. Vi bor i flotte bygninger tegnet af Friis og Moltke.

Hvis du vil vide mere om skolen, kan vi henvise til skolens hjemmeside www.morsoegym.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem GL og staten. Ansøgere skal have faglig kompetence til undervisning i de gymnasiale uddannelser, jf. Undervisningsministeriets bestemmelser herom.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til rektor Ann Balleby, 2344 3673

Send din ansøgning i én samlet fil via Gymnasiejob.dk senest mandag den 13. april kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 16/17.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Morsø Gymnasium
  • Adresse
    Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing M
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Undervisningsfag
    Dansk & Idræt & Latin & Samfundsfag & Tysk
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    05-08-2026
  • Jobnr.
    69308
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job