N. Zahles Gymnasium søger tre nye undervisere
3 faste stillinger indenfor fagene dansk, engelsk, matematik, fysik, musik, mediefag og psykologi på N. Zahles Gymnasieskole
N. Zahles Gymnasieskole har fra 1. august 2026 ledige stillinger i fagene DANSK, ENGELSK, MATEMATIK, FYSIK, MUSIK, MEDIEFAG OG PSYKOLOGI. Da musik- og mediefagsholdene ligger i samme skemabånd kan man ikke varetage undervisningen i begge fag.
Bemærk: Følgende fag har ingen interesse: Historie, samfundsfag, oldtidskundskab, naturgeografi, biologi, religion og idræt.
Vi søger fagligt stærke undervisere, som i deres virke sætter elevernes læring i centrum og skaber engagerende og udfordrende undervisning på alle niveauer. Vi ønsker en skole, hvor alle bidrager til det fælles arbejde i fagene og med skolens pædagogiske indsats- og udviklingsområder ud fra skolens værdigrundlag. Vi har fokus på fællesskaber om læring, teknologiforståelse og globalt ansvar.
Vi er et privat gymnasium med egen grundskole i hjertet af København. Vi er kendt for at være en stærk faglig skole med et godt studiemiljø, hvor vores elever trives og udfordres. Vi lægger vægt på både dannelse og studiekompetence, ansvarlighed og engagement, samt gensidig respekt og anerkendelse af det enkelte menneske. Vi har 6 spor pr. årgang og en bred række studieretninger, der er kendetegnende for vores ønske om at tilbyde alle fagligheder. Vi er Erasmus+ akkrediteret og har partnerskoler flere steder i Europa – men vores placering midt i byen giver os i det daglige også unikke muligheder for at sætte fagligheden i spil udenfor klasselokalet.
Læs mere om os på skolens hjemmeside www.gymnasiet.zahles.dk.
Ansøgning, CV og eksamenspapirer uploades gennem Gymnasiejob senest d. 23. april 2026. Vi forbeholder os ret til at holde samtaler løbende.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende GL-overenskomst.
Nærmere oplysning om skolen og stillingerne kan fås ved henvendelse til rektor Pernille Bogø Bach pbb@zahles.dk eller vicerektor Berit Brændsgård Madsen bbm@zahles.dk 33697930.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
N. Zahles Gymnasieskole - Adresse
Nørre Voldgade 5, 1358 København K - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Dansk & Engelsk & Fysik & Matematik & Mediefag & Musik & Psykologi - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69310 - Ansøgningsfrist
23-04-2026
På baggrund af dette job