U/NORD

Undervisere søges til DNA fag på Handelsgymnasiet – Frederikssund U/NORD

Vil du være en del af et engageret og stærkt undervisningsfællesskab på en skole i rivende udvikling? Brænder du for at undervise unge mennesker og gøre en forskel i deres uddannelsesrejse?
Så er det måske dig, vi leder efter på Frederikssund U/NORD fra august 2026!

Vi søger:

  • Undervisere til vores DNA-fag afsætning, innovation, international økonomi, markedskommunikation og virksomhedsøkonomi

Hvem er vi?

På Frederikssund U/NORD tilbyder vi uddannelserne HHX, EUX og EUD.
Vi er et engageret lærerkollegie med brede faglige kompetencer og stor vilje til samarbejde. Vores forskelligheder gør os stærke, og sammen skaber vi et inspirerende læringsmiljø med fokus på faglighed, dannelse, nysgerrighed, respekt og trivsel.

Vi tror på, at stærke relationer og høj faglighed er fundamentet for at klæde vores elever godt på til deres videre færd.

Hvem er du?

Du elsker at formidle din viden og har lyst til at motivere unge mennesker. Du er nysgerrig, initiativrig og bidrager naturligt til en god stemning og et velfungerende arbejdsmiljø – gerne med et glimt i øjet.

Hos os vægter vi ikke kun de faglige kvalifikationer højt. Den rette personlighed, lysten til at arbejde tæt på unge mennesker og evnen til at bidrage til deres trivsel betyder mindst lige så meget. Vi tror på, at social trivsel og faglig udvikling hænger tæt sammen, og at stærke relationer er en vigtig del af fundamentet for god undervisning og stærke elevfællesskaber.

Vi søger derfor en underviser, som ikke alene brænder for sit fag, men også kan se sig selv i ungeperspektivet og har lyst til at være en nærværende og positiv voksen i elevernes hverdag.

Uanset om du er ny i rollen som underviser eller har erfaring, sikrer vi en god opstart.
Er du ny underviser, deltager du i et mini-pædagogisk grundkursus i opstarten. Derudover får du uanset erfaringsniveau tilknyttet både en faglig og social mentor, som støtter dig i din opstart hos os.

Vi forventer, at du:

  • Har undervisningskompetence i et eller flere af de nævnte fag – det vil sige en relevant kandidatuddannelse eller er godt i gang med en.
  • Har lyst og evne til at levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet.
  • Har erhvervserfaring indenfor faget og kan derfor undervise virkelighedsnært og projektorienteret – gerne med inddragelse af digitale værktøjer.
  • Værdsætter både faglighed og trivsel i det daglige skoleliv.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har bestået pædagogikum (ikke et krav – det kan du tage hos os).
  • Har lyst til at indgå i faglige og tværfaglige samarbejder.
  • Bidrager aktivt til faglig og pædagogisk udvikling – og til det gode kollegafællesskab.

Vil du vide mere?

Kontakt Rektor Heidi Post Dam på telefon 91 35 74 04 eller e-mail hepd@unord.dk eller Vicerektor Philip Gyde Poulsen på telefon 91330005 eller e-mail pgp@unord.dk

Ansættelsesvilkår:

  • Tiltrædelse: 1. august 2026
  • Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst for Akademikere i Staten eller efter relevant indplacering.
  • Det er et krav, at du kan fremvise ren børneattest.

Sådan søger du:

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket i denne annonce.
Ansøgningsfrist: 10. maj 2026 – vi afholder samtaler løbende.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    U/NORD
  • Adresse
    Hjortehøjsvej 1, 2800 Kongens Lyngby
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Innovation & Markedskommunikation & Afsætning & International økonomi & Virksomhedsøkonomi
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69370
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job