Gymnasielærere til gymnasiets fagrække
FREDERIKSBERG VUC&STX LÆRERE TIL GYMNASIETS FAGRÆKKE.
Vi tilbyder et antal stillinger til Frederiksberg VUC & STX pr. 1. august 2026. Ansøgere med følgende fag fra gymnasiets fagrække har særlig interesse: Geografi, kemi, fransk, engelsk, dansk og matematik.
Frederiksberg VUC & STX er en udviklingsorienteret skole med høj faglighed og engagement, et trygt læringsmiljø for den enkelte kursist og lyst til at eksperimentere. Vores ambition er, at vi skal være en skole, der emmer af læring, og vi søger derfor en lærer, der har evne og lyst til at bidrage til skolens faglige og pædagogiske profil.
Vi tilbyder en aktiv og motiveret kursistgruppe, et engageret lærerkollegium med et højt fagligt niveau samt en udviklingsorienteret ledelse, der brænder for kursisternes læring. Vi har de seneste år oplevet stor vækst i antal af kursister.
Vi har til huse midt på Frederiksberg, og på det gymnasiale område tilbyder vi undervisning på både det 2-årige stx, hf-enkeltfag, hf-pakker og på gymnasiale suppleringskurser (GSK). En mindre del af undervisningen foregår som onlineundervisning. Du får også mulighed for at undervise på vores unikke nye uddannelsestilbud STX^2, som er en 2-årig STX for højtbegavede, hvor der b.la. er fokus på projektorienteret undervisning i samarbejde med lokale virksomheder.
Du kan læse mere om Frederiksberg VUC & STX på vores hjemmeside: www.frbvuc.dk
For yderligere information kontakt uddannelsesleder Naida Elmer: nel@frbvuc.dk
Send motiveret ansøgning med CV, eksamenspapirer og dokumentation for undervisningskompetence.
Ansøgningsfrist til stillingerne er den 10. maj 2026.
Samtaler vil blive gennemført i uge 22.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Frederiksberg VUC & STX - Adresse
Falstersvej 3-5, 2000 Frederiksberg - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Dansk & Engelsk & Fransk & Geografi & Kemi & Matematik - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69373 - Ansøgningsfrist
10-05-2026
På baggrund af dette job