Herlev Gymnasium og HF

Uddannelseschef til Herlev Gymnasium & HF

Herlev Gymnasium & HF søger en engageret og dygtig holdspiller som uddannelseschef 


Er du en ambitiøs ledelsesprofil med flair for gymnasiedrift og lyst til at præge et gymnasium i vækst? 

Herlev Gymnasium & HF er et gymnasium i hastig og positiv udvikling. De seneste tre år har vi oplevet en markant øget elevsøgning og et stigende optag. For at understøtte denne succes og sikre den fortsatte kvalitet i vores uddannelser, søger vi nu en ny uddannelseschef til vores ledelsesteam. 

Hvem er vi? 

Gymnasiet bygger på stolte undervisningsfaglige traditioner, og vi er anerkendte for vores evne til at løfte elevernes faglighed. Vi har et stærkt og engageret lærerteam samt en god blanding af erfarne kræfter og nyuddannede profiler. I det kommende skoleår vil vi danne rammen om hverdagen for mere end 600 ambitiøse, søde og engagerede elever. 

Vores kerneværdier er fællesskab, faglighed og nærhed, og vi brænder for, at vores elever flytter sig mest muligt – både fagligt, personligt og socialt. 

Din profil og opgaver 

Som uddannelseschef indgår du i et dynamisk ledelsesteam bestående af rektor, vicerektor og en uddannelseschef – udover dig. Vi søger en profil, der tør tage initiativ og kan navigere sikkert i en hverdag præget af både pædagogisk udvikling og administrative processer. 

  • Personaleledelse: Du vil have direkte personaleledelse for ca. 15 medarbejdere. 

  • Gymnasiedrift: Du vil få centralt driftsansvar for dele af fagfordeling og skemalægning. 

  • Elevnært arbejde og undervisning: Du vil arbejde nært sammen med vores elever og lære mange af dem godt at kende. Der vil indgå en mindre undervisningsforpligtelse i stillingen.  

Vi forventer, at du: 

  • Har relevant erfaring: Du har ledelseserfaring fra gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser eller erfaring fra koordinatorfunktioner i gymnasieskolen. 

  • Arbejder struktureret og målrettet: Du har overblik over og flair for driftsopgaver og trives med de administrative og relationelle opgaver, der er fundamentet for et velfungerende gymnasium. 

  • Tør tage initiativ: Du ser muligheder og tør bringe nye idéer i spil, der gavner både elever og medarbejdere. 

  • Er en stærk formidler: Du kan kommunikere klart og motiverende til både lærerkollegiet og eleverne. 

  • Har pædagogisk indsigt: Du har forståelse for gymnasiesektoren og motiveres af at skabe de bedste rammer for læring. 

  • Eleverne: Du forstår at eleverne er centrum for gymnasiets samlede drift og strategi.  

  • Undervisningskompetence: Du har undervisningskompetence i mindst ét fag. Der vil indgå en grad af undervisning i stillingen.  

Vi tilbyder 

En arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt arbejdsmiljø. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder tæt sammen om at levere uddannelse af højst mulige kvalitet, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Du vil blive en del af et inkluderende kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hvor en uformel tone godt kan kombineres med professionalisme og strategiske ambitioner. 

Ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.  

 

Tiltrædelse: Pr. 1. august 2026 

Ansøgningsproces 

Ansøgning, CV og relevante bilag (herunder dokumentation for kandidatgrad og evt. ledelseserfaring) fremsendes via gymnasiejob.dk senest den 8. maj kl. 12.00

Samtaler gennemføres d. 12. og 13. maj. Hvis ansættelsesudvalget ikke til en klar afgørelse efter første samtale, kan der blive indkaldt til en evt. anden-samtale. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos rektor Mads Glendorf på mail: mg@herlev-gym.dk. eller tlf.: 20324845

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnicitet, køn, alder eller lignende til at søge stillingen. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.herlev-gym.dk eller finde os på vores sociale medier. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Gymnasium og HF
  • Adresse
    Højsletten 39, 2730 Herlev
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69398
  • Ansøgningsfrist
    08-05-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job