Sankt Annæ Gymnasium søger 2 gymnasiesekretærer/rektors sekretær
Vil du være med til at skabe gode rammer for gymnasieeleverne på Sankt Annæ Gymnasium?
Vi søger to administrative medarbejdere – en gymnasiesekretær samt en kombineret stilling som rektorsekretær og gymnasiesekretær
Sankt Annæ Gymnasium er et unikt uddannelsestilbud i Københavns Kommune. Vi har en sang- og musikprofil og rummer både gymnasium, sangskole og folkeskole.
Læs mere om os på www.sag.dk
Om jobbet
For begge stillinger gælder, at arbejdet er særdeles varieret, og opgaverne mangeartede – ikke to dage er ens. Du skal kunne holde mange bolde i luften på én gang. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt med egne opgaver og samtidig er klar til at give en hånd med, når der opstår akutte behov.
Det er desuden væsentligt, at du ser dig selv som en del af hele skolens hverdag og har en fleksibel tilgang til både opgaveløsning og samarbejde.
Vi er et tæt og velfungerende administrativt team på 7 med en åben dialogkultur og en uformel, men professionel tone, hvor der er et tæt samarbejde med hele ledelsen.
Vi tilbyder
- En unik arbejdsplads, med musik i hverdagen og mulighed for deltagelse i mange forskellige koncerter
- Et stærkt socialt fællesskab
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En hverdag præget af samarbejde, udvikling og ansvar
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Søde og engagerede elever, som vil skolen
- En flad struktur, hvor beslutninger træffes hurtigt og hvor der er plads til dine ideer – vi løser opgaverne sammen og lytter til hinandens input.
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af:
- Elevadministration, herunder optagelse, fraværsregistrering mv.
- Skematilpasninger og holdoprettelse
- Medvirken ved planlægning og afvikling af skriftlig og mundtlig eksamen
- Daglig kontakt med lærere og elever
- Administrative opgaver i forbindelse med DHO, SRO og SRP
- Kommunikation med Studievalg København og SPS
- Modtagelse og registrering af sygemeldinger
- Indberetninger til UVM
- Diverse administrative og sagsbehandlingsopgaver
For rektors sekretær endvidere:
- Forberedelse af sager og materiale til ledelsen
- Kalenderstyring og koordinering
- Planlægning, afvikling og referatskrivning i forbindelse med bestyrelsesmøder og øvrige møder. Enkelte aftenmøder forekommer.
- Øvrige ad hoc opgaver.
Om dig
- gerne kendskab til gymnasieområdet eller erfaring fra en skole
- relevant uddannelse
- gode IT-kompetencer og at du hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
- gerne kendskab til Lectio
- er serviceminded, struktureret og fleksibel
- kan bevare overblikket i en travl hverdag
- har gode samarbejdsevner og kan også arbejde selvstændigt
Ansættelsesforhold
Stillingerne er på 35 timer ugentligt, svarende til en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 37 timer pr. uge grundet skoleferier (omlagt tjeneste).
Forventet tiltrædelse pr. 1. august
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Kontakt administrationschef Hella Helvig Jensen på 30 84 43 37 eller rektor Anette Holst på 20 10 51 02
Ansøgningsfrist: mandag den 8. juni 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 25
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Sankt Annæ Gymnasium - Adresse
Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby - Geografi
Region Hovedstaden - Stillingskategori
Administrativ medarbejder - Ansættelsesforhold
Deltid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69446 - Ansøgningsfrist
08-06-2026
På baggrund af dette job