Egaa Gymnasium

Fast stilling i kemi, matematik eller fysik

Er du den kemi, matematik eller fysiklærer vi mangler?

Vi har på Egaa Gymnasium en ledig fast stilling i en kombination af to af fagene: kemi, matematik eller fysik.

På Egaa Gymnasium ser vi det som vores opgave at give de unge mulighed for at vokse. Tilbyde dem en plads i fællesskabet, en stærk faglighed og en bred horisont. Klæde dem på til en fremtid, som forandrer sig.

Det gør vi i det daglige gennem et fokus på både faglighed og fællesskab – og ikke mindst handlekraft og nysgerrighed. På verden og på hinanden.

Vi kunne fortælle dig om vores 780 fantastiske elever og vores mange dygtige medarbejdere. Om vores fællesskab og de mange elevaktiviteter. Om vores MakerSpace, øvelokaler og bløde sofaer. Om en skole med plads til både faglighed, udvikling og en helt almindelig hverdag. Eller om vores arbejde med Unge Forskere og naturvidenskab i almindelighed.

Men faktisk vil vi meget hellere høre om dig. Om din baggrund og dine tanker om at arbejde pædagogisk og didaktisk med unge mennesker, deres faglighed, fællesskaberne og de unges vej ind i voksenlivet – med de fejltrin og udfordringer der naturligt følger med. Alt dette i en ungdomsarena, der ikke længere helt ligner de tidligere.

_________________________________________________

Du skal som ansøger være kandidatuddannet og have formel undervisningskompetence i begge dine fag. Du kan søge både med og uden pædagogikum. Hvis du ikke har det, så glæder vi os til at give dig det.

Stillingen skal besættes fra 1. august 2026 og er som udgangspunkt på fuld tid, men vi prioriterer at skabe fleksibilitet gennem forskellige livsfaser. Du ansættes efter gældende overenskomst for gymnasielærere og får både egen arbejdsplads, computer og naturligvis en plads i et godt kollegialt fællesskab.

Din ansøgning, CV, eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser sendes via Gymnasiejob.dk senest den 25. maj. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

_________________________________________________
 

Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside www.egaa-gym.dk.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte rektor Martin Ingemann på 89 12 42 62 eller på mail. 

Vi glæder os til høre fra dig!

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Egaa Gymnasium
  • Adresse
    Mejlbyvej 4, 8250 Egå
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Fysik & Kemi & Matematik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69467
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job