Aarhus HF & VUC søger 7-8 undervisere til vikar- og faste stillinger pr. 1. august 2026
Vi søger undervisere i biologi, dansk, engelsk, billedkunst/design, idræt, matematik, samfundsfag, historie, religion, psykologi og tysk. Vi foretrækker, at du kan undervise i to af disse fag.
Der er fortrinsvis tale om vikarstillinger fra 1. august 2026 og frem til jul 2026 eller sommer 2027. Dog er der også mulighed for, at vi kan oprette et par faste stillinger.
Vi beder dig skrive i din ansøgning, om du kun ønsker stillingen, hvis det er en fast stilling, og om hvorvidt du kun er interesseret i en fuldtidsstilling.
Undervisningen kan både omfatte fremmøde- og online-undervisning. Du skal have en færdiggjort universitetsuddannelse i de(t) pågældende fag. Har du undervisningserfaring og pædagogikum, er det en stor fordel, men vi tror også på, at lysten til at undervise kan bære langt, og vi støtter op om nye lærere med intern efteruddannelse og onkel-/tante-ordning og ved faste stillinger med pædagogikum.
Vi forudsætter, at du:
◾ er en dygtig underviser/formidler
◾ er faglig dygtig i dine fag
◾ trives i et miljø med mange forskellige unge og voksne kursister
◾ er god til at opbygge relationer
◾ er positiv, udadvendt og engageret
◾ engagerer dig i dine faggrupper med henblik på videndeling og sparring med kolleger
◾ er en sikker IT-bruger
Om os
Vi ser os selv som en spændende, alsidig og faglig velfunderet skole. Vi vægter højt, at man som underviser får mulighed for at udvikle sig og dermed bidrage til den fortsatte udvikling af didaktik og tilbud til vores målgrupper. Som ny lærer på Aarhus HF & VUC vil du blive tilknyttet en erfaren kollega, som introducerer dig til din nye arbejdsplads.
Send os din ansøgning
Er du interesseret i ovenstående faste stilling på Aarhus HF & VUC, så send os din ansøgning, eksamenspapirer samt cv via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 29. maj 2026 kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 23. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studierektor Storm Rasmussen på mail sra@aarhushfogvuc.dk.
Ansættelse i henhold til Cirkulære om overenskomst for Lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. (Medst.nr. 018-25). Aarhus HF & VUC opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Aarhus HF & VUC er et af Danmarks største Voksenuddannelsescentre. Skolen har ca. 5000 kursister, svarende til ca. 1600 årskursister og beskæftiger ca. 230 medarbejdere. Skolen er organisatorisk opdelt i tre afdelinger. Vores samlede omsætning er ca. 170 mio. Læs mere om skolen på www.aarhushfogvuc.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus HF og VUC - Adresse
Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C - Geografi
Region Midtjylland - Undervisningsfag
Billedkunst & Biologi & Dansk & Engelsk & Historie & Idræt & Matematik & Psykologi & Religion & Samfundsfag & Tysk - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Jobnr.
69491 - Ansøgningsfrist
29-05-2026
På baggrund af dette job