Marketing- og administrationsmedarbejder til Århus Akademi
Trives du i krydsfeltet mellem marketing, event og administration?
Så er du måske vores nye kollega i det administrative team på Århus Akademi.
Århus Akademi er et gymnasium med ca. 550 elever. Vi er en af Danmarks største HF-skoler, og ved siden af HF udbyder vi også det 2-årige STX som en af kun otte skoler i landet. Derudover har vi en række tilbud inden for gymnasial supplering.
Vi søger dig, som kan få Århus Akademi helt til tops i algoritmerne, kan kaste bolde op og gribe dem igen når der arrangeres større events for elever og forældre, og dig som kan navigere i administration af bl.a. bogudlån til vores knap 500 elever, så de får lånt og (ikke mindst) afleveret alt fra historiebøger til formelsamlinger.
Hos os får du en hverdag med højt tempo, variation i opgaverne og masser af liv omkring dig, og du får rig mulighed for at sætte dit præg på Århus Akademi – både udadtil og indadtil.
Dine arbejdsområder:
Dine opgaver er delt inden for tre arbejdsområder:
Marketing:
- Contentproduktion til sociale medier i samarbejde med elever og lærere i skolens SoMe-team.
- Opsætning af kampagner til betalt annoncering i Meta Business Center.
- Grafisk arbejde, f.eks. design af outdoorbannere og flyers.
- Dialog med vores eksterne marketingbureau, som hjælper med bl.a. SEO og Google Ads.
- Løbende opdatering af tekster og billeder på skolens hjemmeside.
Event:
- Planlægning og eksekvering af større events (f.eks. åbent hus, galla og dimission) i samarbejde med eventudvalget.
- Lave og udsende invitationer og informationsbreve til elever/forældre om studieture og events.
- Lave diplomer ifm. elevaktiviteter på skolen.
Administration:
- Holde overblik over udlån af bøger, herunder hjemkaldelse af studiebøger og udsendelse af rykkerbreve.
- Koordinere arbejdet for vores to studentermedhjælpere på bogdepotet (aftale vagter, lave arbejdsplaner og stå for oplæring).
- Administrative opgaver ifm. studieture og ekskursioner (booking, værelsesfordeling, program mm.).
- Indkøb af bøger og kontorartikler samt andre ad. Hoc-opgaver.
Afhængigt af dine interesser og kvalifikationer vil der være mulighed for flere opgaver, f.eks.:
- Administrative opgaver ifm. støttefinansierede projekter.
- Databehandling af trivselsundersøgelser og andre evalueringer.
- Grafisk opsætning af PowerPoint-præsentationer og bilagsmateriale til f.eks. bestyrelsen og udvalgsmøder.
Dine kvalifikationer:
- Har relevant uddannelse og/eller erfaring indenfor kommunikation, marketing og administration.
- Kan formulere dig klart, kreativt og grammatisk korrekt.
- Kan optage og klippe indhold til sociale medier (Facebook, Instagram og TikTok).
- Har erfaring med Meta Business Center og Microsoft Office (Excel og PowerPoint) og også meget gerne Adobe-pakken (InDesign) og Canva.
- Kan arbejde selvstændigt, men også trives i tæt samarbejde med forskellige faggrupper. Du vil indgå i flere teams, hvor du skal arbejde sammen med både ledelse, administration, lærere og elever.
- Er udadvendt og proaktiv. Du skal turde tage initiativ og gå forrest.
- Har lyst til at være en del af skolens fællesskab og bidrage til den gode energi.
Praktisk information:
Stillingen er en fast deltidsstilling på ca. 30 timer pr. uge med tiltrædelse 3. august 2026. Du må gerne angive i din ansøgning, hvordan du kunne ønske de 30 timer placeret på en arbejdsuge.
Arbejdsstedet er Århus Akademi, Gøteborg Allé 2-4, 8200 Aarhus N.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Lyder det som noget for dig?
Er du interesseret i at blive vores nye kollega, ser vi frem til at modtage din ansøgning via Gymnasiejob.dk eller ved at sende ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation til AAstillinger@aarhusakademi.dk.
Ansøgningsfristen er mandag d. 8. juni kl. 12.00.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skolens HR-ansvarlig Julie Langhoff Jensen på aajl@aarhusakademi.dk eller tlf. 3014 0727.
Du kan læse mere om Århus Akademi på vores hjemmeside www.aarhusakademi.dk.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Århus Akademi - Adresse
Gøteborg Allé 2-4, 8200 Aarhus N - Geografi
Region Midtjylland - Stillingskategori
Administrativ medarbejder - Ansættelsesforhold
Deltid - Ansættelsens start
03-08-2026 - Jobnr.
69506 - Ansøgningsfrist
08-06-2026
På baggrund af dette job