VUC Lyngby

VUC Lyngby søger underviser til HF-hold

Vil du arbejde i et spændende uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og udvikling? Og har du lyst til at udfordre dig selv i en stilling, hvor målgruppen er elever og kursister på HF-uddannelserne?

På VUC Lyngby søger vi flere undervisere med kompetencer til at undervise i engelsk, historie, erhvervsøkonomi, biologi og kemi.

  • Stillingen i erhvervsøkonomi C er i efterårssemestret – det er på 75 lektioner
  • Stillingen i biologi og kemi er på 50%
  • Stillingen i engelsk og historie er på 100% 

Kompetent og engageret didaktiker

Vi søger undervisere, som har følgende faglige og didaktiske kvalifikationer:

  • en relevant uddannelse
  • viden om tilrettelæggelse af undervisningen alene og i samarbejde med andre i faggruppen og i teams
  • gerne undervisningserfaring
  • nysgerrig didaktiker
  • gennemslagskraft som klasserumsleder og gode relationskompetencer
  • lyst til at gøre en forskel for vores kursister og VUC Lyngby som organisation

I forhold til personlige kvalifikationer lægger vi vægt på, at du er:

  • energisk og engageret
  • empatisk og deltagende
  • i stand til at holde mange bolde i luften
  • åben og inddragende

Bliv en del af et spændende uddannelsesmiljø

Vi skaber tilgængelige og fleksible uddannelsesmuligheder til unge og voksne, fordi alle skal have mulighed for at tage en uddannelse - uanset hvor de er i livet. Rummelighed, nysgerrighed og afklaring er centrale værdier i vores pædagogiske og organisatoriske arbejde.

På VUC Lyngby har vi en stærk teamstruktur, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen og stiller krav til faglig og personlig udvikling af den enkelte og skolen som helhed. Personaleforeningen på VUC Lyngby bidrager til styrkelse af fællesskabet ved at arrangere sociale begivenheder for alle personalegrupper.

Vi er et fleksibelt uddannelsescenter med ca. 64 ansatte, der udbyder undervisning på HF, GSK, AVU, FVU og ordblindeundervisning til ca. 450 elever og kursister.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål? Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte rektor Jesper Skibsted Als for yderligere informationer på jal@vuclyngby.dk.

Kan du matche ovenstående profil, så søg ved at benytte dette link: https://www.gymnasiejob.dk/soeg-stilling/69525 

Ansøgningsfrist: 12. juni 2026

Ansættelsessamtaler: 15.-19. juni 2026

Ansættelse: fra 1.8.2026

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    VUC Lyngby
  • Adresse
    Nybrovej 114, 2800 Kongens Lyngby
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Biologi & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Historie & Kemi
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69525
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job