Bliv en del af underviser-teamet på HHX i Herning og Ikast

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier søger fagligt stærk og engageret underviser til HHX i Herning og Ikast. Banker dit hjerte for at arbejde med ambitiøse unge, som vil være dygtige ligesom dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
 
Vi leder lige nu efter underviser til afsætning, virksomhedsøkonomi eller matematik – og måske kan du kombinere dit primære fag med andre fag i HHX-rækken.

 

Vi forventer, at du:

•    har eller er tæt på at færdiggøre en kandidatgrad i et relevant fagområde
•    har undervisningserfaring og pædagogikum (en fordel, men ikke et krav)
•    motiveres af at arbejde med ambitiøse unge, som stiller krav til kvaliteten af dit arbejde
•    har en positiv, åben og imødekommende tilgang til både elever og kollegaer
•    er klar til at bidrage aktivt i samarbejdet om at udvikle undervisningen.

 

Vi tilbyder:

•   et selvstændigt, spændende og ansvarsfuldt job i et uformelt miljø 
•   engagerede og hjælpsomme kollegaer
•   stor frihed i planlægningen af din undervisning og arbejdstid
•   et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling og samarbejde
•   plads til initiativ og fagligt engagement.


 
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Vi er en moderne og veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.500 årselever og ca. 440 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse samt kursusforløb.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte vores uddannelsesleder for HHX Herning, Morten Clausen, på tlf. 2542 4511 eller uddannelsesleder for HHX Ikast, Lene Borg, på tlf. 3064 9920.

 

Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår

Tiltrædelse 1. august. Ansættelserne er på fuld- eller deltid i et årsvikariat eller fastansættelse og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgningsfrist

Mandag den 15. juni 2026 kl. 09:00. 

 

Ansøg digitalt

Du kommer i betragtning til jobbet ved at sende ansøgning og relevant dokumentation via linket. Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.

Vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med til underviser-teamet på HHX.

Vi er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund.

Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
  • Adresse
    Lillelundvej 21, 7400 Herning
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Stillingskategori
    Underviser
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69528
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job