H.C. Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Timehjælpelærer i Teknikfaget Tekstil søges til H.C. Ørsted Gymnasiet

Har du tid og lyst til at hjælpe med at undervise unge, engagerede 3.g elever i Teknikfaget Tekstil? Så søg denne timehjælpelærer stilling!

Vi søger en engageret kollega med en baggrund som for eksempel designteknolog, beklædningsdesigner, industriel designer, skrædder eller lignende, som kan støtte den primære underviser med stærk faglighed inden for tekstil og design. Det kan også være, at du er ved at færdiggøre din uddannelse med ovenstående baggrund og har lyst til lidt erhvervserfaring ved siden af dit studie.
Teknikfaget Tekstil er meget populært hos os og næste skoleår er holdet så stort, at der er brug for en hjælpelærer til at afvikle undervisningen, hvor en anden lærer er den primære underviser på holdet.

Der er tale om 7 ugentlige lektioner fordelt på to dage, en tredages teknikfagstur i uge 8 samt fuldt skema i de to eksamensprojektsuger efter påske. Der er desværre ikke meget fleksibilitet ift. undervisningens placering, men vi håber, at det alligevel kan passe ind som et supplement til det, du måske arbejder med eller studerer ved siden af denne timelærerstilling.

 

HCØ Frederiksberg – din nye arbejdsplads

H.C. Ørsted Gymnasiet på TEC – Technical Education Copenhagen er et af Danmarks største gymnasier med omkring 1400 elever på vores afdelinger i henholdsvis Ballerup, Lyngby og på Frederiksberg. Vi har høj faglighed, moderne laboratorier, værksteder og et levende og aktivt skolemiljø. Vi tilbyder inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning til elever, der ønsker et bredt dannende fundament med særlig fokus på naturvidenskab og teknologi.

 

Dine arbejdsopgaver er, at

  • Hjælpe eleverne med deres projekter i teknikfagsundervisningen og under deres eksamensprojekt i foråret.
  • Indgå i den praktiske del af projektarbejdet sammen med eleverne og kan bidrage med høj faglig og pædagogisk kvalitet.
  • Formidle dit eget engagement i det praktiske aspekt af tekstil og produktion.
  • Kunne lære fra dig og inspirere unge mennesker i mødet med faget.
  • Bidrage med godt humør ift. arbejde og kolleger og lyst til at blive en del af en engageret og kreativ lærergruppe.

 

Vi søger dig, som

Har en baggrund som fx designteknolog, beklædningsdesigner, industriel designer, skrædder eller lignende, som har viden og faglighed inden for materialelære af tekstiler og plast, sy-teknisk forståelse, viden om mønsterkonstruktion, og som kan tegne/projektere i 2d og 3d på skitseniveau og computer.

 

På HCØ Gymnasiet tilbyder vi dig

En arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Du bliver med andre ord en del af et motiverende skolemiljø med fokus på trivsel og at flytte eleverne fagligt og personligt til at lykkes i livet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er på deltid med 270 timer.

Du ansættes på TEC med tjenestested på Campus Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. 

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som underviser vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder spændende, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.  Yderligere oplysning om stillingerne kan indhentes hos rektor på Frederiksberg, Line Høyer (lhj@tec.dk – 2324 8085) eller vicerektor Gitte Krogh Frederiksen (gkf@tec.dk - 2670 9988).

Søg via linket her på siden senest den 15. juni 2026 kl. 12.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning

Samtaler afholdes i uge 25.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. august 2026.

 

Hvis du vil vide mere om TEC og HCØ

På Job på TEC kan du lære os bedre at kende, og du kan læse mere om HCØ her

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk

 

På TEC uddanner vi fremtidens problemknusere inden for uddannelser med solidt afsæt i det virkelige liv. Vi uddanner nysgerrige og selvstændige mennesker med mange forskellige baggrunde, og vi bygger stærke fællesskaber, der fremmer samarbejde og trivsel. Vi har fokus på at dyrke en forbedringskultur, hvor både elever og medarbejdere udvikler sig fagligt og personligt.

TEC tilbyder uddannelse for livet med sine fem fagretninger, over 30 hovedforløb, et htx-gymnasium og en bred vifte af kurser på fem campusser.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    H.C. Ørsted Gymnasiet Frederiksberg
  • Adresse
    Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Teknikfag & Design
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Stillingskategori
    Underviser
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69532
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job