Årsvikariat i fransk på Viby Gymnasium

Viby Gymnasium søger en dygtig vikar til undervisning i fransk næste skoleår. Der er tale om et årsvikariat til en ansættelse på 25 %. Vikariatet løber fra 1. august 2026 til 30 juni 2027.

Vi forventer, at du som underviser er optaget af at udfordre og inspirere alle elevtyper og har lyst til at gøre en forskel for eleven, kollegaen, lederen og organisationen.

Du vil blive en del af en engageret medarbejdergruppe og skal være klar til at indgå i forskellige faglige, pædagogiske og projektmæssige sammenhæng.

Vi har mentorer for alle nye kolleger og didaktisk støtte og sparring for nye undervisere.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med et trygt og inkluderende læringsmiljø
  • Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • Et miljø med begejstring for didaktisk udvikling
  • En skole, hvor trivsel og fællesskab er en naturlig del af hverdagen
  • En placering centralt i Aarhus-området, hvor vi tiltrækker elever fra et bredt opland

Vi forventer at du:

  • Kan differentiere undervisningen og skabe motivation hos alle elevtyper
  • Kan se dig selv som en aktiv del af skolens sociale og faglige liv
  • Er engageret i elevernes faglige og personlige udvikling
  • Har kompetence til at bidrage til skolens udvikling og deltage aktivt i samarbejdsfora og faglige projekter
  • Har lyst til at arbejde på et gymnasium, hvor fællesskabet er i centrum
  • Har en relevant uddannelse og undervisningskompetence

 

På Viby Gymnasium er eleverne og fællesskabet i centrum. Vi tror på et stærkt fællesskab med plads til forskellighed, og at det er i samspillet med andre, vi udvikler os. Vi tilbyder et bredt udvalg af studieretninger og HF-fagpakker, hvor eleverne kan dyrke deres faglige interesser i et motiverende miljø. Vi har gode eksamensresultater, et aktivt studiemiljø og mange frivillige aktiviteter og sociale arrangementer.

Motiveret ansøgning med CV og eksamenspapirer modtages via gymnasiejob.dk senest den 22. juni, 2026, kl.12.00. Der vil løbende afholdes ansættelsessamtaler.

 

Spørgsmål til stillingen rettes til Uddannelseschef Morten Sjelborg-Sørensen på telefon: 22489403

Tiltrædelse: 1. august 2026.

Vi opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold - til at søge stillingen.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Viby Gymnasium
  • Adresse
    Søndervangsallé 45, 8260 Viby J
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Fransk
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69609
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job