Rektor til Midtbyens Gymnasium
Vil du stå i spidsen for et af Danmarks store erhvervsgymnasier og sætte retning for den næste udviklingsfase i en tid præget af reformer, øget konkurrence og nye forventninger til ungdomsuddannelserne?
Midtbyens Gymnasium i Viborg er et moderne gymnasium med 926 elever fordelt på HHX, HTX og EUX. Gymnasiet er en del af Mercantec, som er Viborgs største uddannelsesinstitution, og har siden indflytningen i de nybyggede rammer i 2020 udviklet sig til et attraktivt uddannelsesmiljø med stærk elevtilgang, høj faglighed og et levende ungdomsmiljø.
Samtidig står gymnasiet over for en ny virkelighed. Konkurrencen om eleverne er stigende, ungdomsuddannelsesområdet er under forandring, og den kommende EPX-reform vil påvirke både uddannelseslandskabet og gymnasiets strategiske muligheder. Derfor søger vi en rektor, som kan videreudvikle gymnasiets position og attraktivitet, styrke fællesskabet på tværs af uddannelserne og sætte en tydelig retning for fremtiden.
Opgaven
Som rektor får du det samlede ansvar for Midtbyens Gymnasium og bliver samtidig en central del af Mercantecs øverste ledelse.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Sætte retning for gymnasiets faglige, kulturelle og strategiske udvikling.
- Sikre fortsat høj kvalitet i undervisning – især ift. integration af AI - trivsel, elevmiljø og drift.
- Styrke gymnasiets synlighed, profil og tiltrækningskraft i et konkurrencepræget marked.
- Videreudvikle de enkelte uddannelser og understøtte et attraktivt uddannelsesmiljø på tværs af HHX, HTX og EUX.
- Skabe endnu stærkere sammenhængskraft og fællesskab blandt elever, medarbejdere og ledelse.
- Lede og udvikle gymnasiets uddannelsesledere gennem tydelig retning, tillid og sparring.
- Bidrage aktivt til Mercantecs samlede udvikling og udnytte de muligheder, der ligger i samspillet med en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner.
Din profil
Du har solid ledelseserfaring fra uddannelsesverdenen og trives i krydsfeltet mellem strategi, mennesker og drift.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med ledelse af ledere i et pædagogisk miljø.
- Har indgående kendskab til ungdomsuddannelsesområdet og de uddannelsespolitiske dagsordener.
- Har forståelse for økonomistyring og ledelse i en selvejende institution.
- Kan navigere sikkert i komplekse interessentlandskaber og politiske processer.
- Er en synlig og samlende leder, der skaber følgeskab gennem nærvær, retning og involvering.
Som person evner du at kombinere strategisk udsyn med stærke relationelle kompetencer. Du kan samle mennesker om fælles mål, skabe engagement omkring udvikling og samtidig sikre fremdrift og resultater.
Derfor skal du søge
Du får mulighed for at stå i spidsen for et stærkt og veldrevet gymnasium med et solidt fundament, engagerede medarbejdere og ambitiøse elever. Samtidig får du en central rolle i udviklingen af fremtidens ungdomsuddannelser i Viborg og bliver en del af en stærk chefgruppe i Mercantec, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling går hånd i hånd.
Rekrutteringen varetages i samarbejde med Mercuri Urval og ansøgninger skal derfor sendes via Mercuri Urvals hjemmeside her.
Uddybende information
Du kan læse meget mere om stillingen i det uddybende stillingsnotat her.
Vil du høre mere om stillingen, har du spørgsmål, eller vil du sparre om matchet mellem din profil og stillingen, så kontakt konsulent Carsten Gløvermose Nielsen fra Mercuri Urval på +45 3025 9801. Direktør Adrian Tresoglavić kan også kontaktes på +45 9133 0100.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Mercantec - Adresse
Banegårds Alle 1, 8800 Viborg - Geografi
Region Midtjylland - Stillingskategori
Rektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Jobnr.
69613 - Ansøgningsfrist
29-06-2026
På baggrund af dette job