Viborg Gymnasium

Rektor til Viborg Gymnasium

Rektor til Viborg Gymnasium

Er du en visionær og samlende leder? Motiveres du af at stå i spidsen for en veldrevet institution på ungdomsuddannelsesområdet i en tid med nye muligheder? Og kan du skabe både fælles retning og eksterne samarbejder samt sikre følgeskab? Så er du måske den nye rektor, vi søger til at stå i spids­en for Viborg Gymnasium.

Hvad tilbyder vi?

Viborg Gymnasium er en ambitiøs og dynamisk ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder STX, HF (herunder Visuel HF) og EUX og arbejder målrettet på at styrke skolens praksisnære og relevante uddannelsesudbud i et foranderligt uddannelseslandskab.

Som Viborg Gymnasiums nye rektor får du:

  • muligheden for at blive en del af en levende og mangfoldig skole med en stærk faglighed og en kultur kendetegnet ved kreativitet, samarbejde og mod til at tænke nyt i udviklingen af undervisning, samarbejder og fællesskaber
  • lov til at stå i spidsen for et veldrevet gymnasium med en stærk lokal forankring og en stærk uddannelsespolitisk position regionalt
  • en reel mulighed for at sætte dit præg på Viborg Gymnasiums langsigtede udvikling og positionering i det fremtidige uddannelseslandskab på et afgørende tidspunkt
  • et tæt og værdiskabende samspil med en engageret og aktiv bestyrelse
  • en vigtig ledelsesrolle i en veldrevet organisation med dedikerede og dygtige med­arbejdere, en engageret ledelsesgruppe og et åbent, inkluderende og støttende lærings- og dannelsesmiljø.

 

Opgaven

Rektor har det overordnede ledelsesansvar for gymnasiets drift og udvikling af såvel pædagogiske som administrative opgaver.

Som rektor bliver din vigtigste opgave at udvikle en fortsat stærk STX-profil samt positionere Viborg Gymnasium som det oplagte valg til EPX i fremtidens uddannelseslandskab.

Opgaven indebærer at opbygge og udvikle eksterne samarbejder og at sikre et højt fagligt niveau samt et fortsat godt lærings- og dannelsesmiljø for alle skolens elever og et fortsat godt arbejds- og samarbejdsmiljø for medarbejderne.

Rektor får også en vigtig opgave med hensyn til at kommunikere strategien tydeligt og skabe fælles retning og forståelse i organisationen, så alle i organisationen oplever transparens og mening i en hverdag præget af forandring.

Endelig har rektor også en vigtig rolle med hensyn til at sikre en stabil drift og en robust økonomistyring med tydelighed omkring fremadrettede prioriteringer.

Hvem søger vi?

Viborg Gymnasium søger en rektor, der er visionær, strategisk og stærk i samarbejdet med eksterne aktører med hensyn til positioneringen af Viborg Gymnasium, og som samtidig er en tydelig, troværdig og samlende leder på de interne linjer. Endelig er du en vedholdende, ærlig og transparent leder i transformationsprocesser.

Vi forestiller os, at du kommer med relevant ledelseserfaring fra uddannelsesverdenen, at du har et indgående kendskab til ungdomsuddannelsesområdet, at du aktivt følger med i, hvad der sker på uddannelsesområdet, og at du er i stand til at navigere uddannelsespolitisk.

Det er et lovgivningsmæssigt krav, at du har undervisningskompetence i mindst ét fag i gymnasiets fagrække.

 

Ønsker du mere information om stillingen?

Du kan læse mere om stillingen og Viborg Gymnasium i den uddybende job- og personprofil (pdf)  

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Harald Mikkelsen på tlf. 2287 5511 (send gerne en SMS med dit navn og ærinde) eller chefkonsulent i Genitor Camilla Sommer Rasmussen på tlf. 3118 8736 eller cast@genitor.dk.

Du skal søge stillingen via Genitors hjemmeside: www.genitor.dk. Ansøgningsfristen for stillingen er onsdag den 12. august 2026.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Viborg Gymnasium
  • Adresse
    Skaldehøjvej 12, 8800 Viborg
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dansk & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Fransk & Fysik & Geografi & Historie & Idræt & Innovation & Italiensk & Kemi & Kinesisk & Kulturforståelse & Latin & Matematik & Mediefag & Musik & Naturfag & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Religion & Samfundsfag & Spansk & Tysk
  • Stillingskategori
    Rektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Jobnr.
    69621
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job