HF&VUC NORD

HF&VUC NORD søger underviser til virksomhedsøkonomi på vores onlineuddannelse

HF&VUC NORD søger med tiltrædelse til august 2026 en årsvikar i virksomhedsøkonomi til vores onlineundervisning på hf-enkeltfag.

Stillingen er et årsvikariat på 45% og til et onlinehold i virksomhedsøkonomi B. Arbejdet kan varetages enten fra en af HF&VUC NORD’s adresser i Nordjylland eller hjemmefra, men forvent udover eksamensafholdelsen ca. en håndfuld gange over året, hvor der er møder, pædagogiske dage mm med fysisk fremmøde.

Som underviser på HF&VUC NORD bliver du en del af en stor skole i stadig pædagogisk og organisatorisk udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø og prioriterer dialog højt – både i samarbejdet mellem kolleger, mellem ledelse og medarbejdere samt i det daglige møde med vores kursister. Vi har stor erfaring i at modtage nye kolleger, fx i form af mentorordning for nye undervisere.

Vi forventer, at du som lærer på HF&VUC NORD arbejder med kursisternes motivation, har stor lyst til at indgå i samarbejde med kolleger i teams og faggrupper, deltager aktivt i pædagogisk og faglig udvikling samt i skolens øvrige liv. På HF&VUC NORD udbyder vi hf-enkeltfag (både som fremmøde- og onlineundervisning) samt den 2-årige hf-uddannelse. Derudover indgår vi i et samarbejde med SOSU Nord om undervisningen på deres eux-uddannelser.

Yderligere information om HF&VUC NORD kan findes på www.hfvucnord.dk.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Helle Buhl på mail heb@hfvucnord.dk eller telefon 24836955.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende GL-overenskomst.

Ansøgere skal have faglig kompetence til undervisning i virksomhedsøkonomi på gymnasialt niveau, jf. undervisningsministeriets bestemmelser herom.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 5. juli. Der afholdes samtaler i uge 32.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via HF&VUC NORDs hjemmeside: Ledige stillinger på HF&VUC NORD

Sammen med ansøgningen vedhæftes eksamensbeviser, samt øvrig relevant dokumentation ift. undervisningskompetencer.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    HF&VUC NORD
  • Adresse
    På Sporet 8B, 9000 Aalborg
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Undervisningsfag
    Virksomhedsøkonomi
  • Stillingskategori
    Underviser
  • Ansættelsens start
    03-08-2026
  • Jobnr.
    69623
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job