Gefion Gymnasium søger en dygtig gymnasiesekretær / AC-medarbejder
Gefion Gymnasium er et stort og velansøgt gymnasium placeret centralt i København med 15-16 spor pr. årgang, ca. 1.200 elever og en engageret medarbejderstab med et godt samarbejde mellem lærere, ledelse og administration.
En af vores dygtige medarbejdere har valgt at gå på pension, og vi leder derfor efter en ny medarbejder til vores meget velfungerende og kompetente administration.
Stillingen er på 35 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2027.
Et uhøjtideligt fællesskab med høj faglig kvalitet
Du vil indgå i et tæt og stabilt administrativt team. Vi lægger stor vægt på at yde den bedste service i et uhøjtideligt og rart arbejdsfællesskab, hvor humøret er højt. Vi arbejder tæt sammen med skolens ledelse og har en uformel tone og højt til loftet.
Vi vægter faglig udvikling og høj kvalitet i opgaveløsningen. Gefion er en del af Gymnasiefællesskabet, hvor kontoret bl.a. får support til HR, jura, løn og GDPR.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor det bl.a. er kontoret selv, der aftaler vagtplaner, og hvor vi vægter muligheden for kompetenceudvikling samt muligheden for at få ansvar for egne områder. Kontoret er skolens hjerte og vi får besøg af mange elever og lærere, som vi hjælper med stort og småt.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få dine egne selvstændige ansvarsområder, som du selv kan være med til at udvikle og drive. Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger i administrationen. Du vil være en nøgleperson i udviklingen af vores administrative systemer, herunder vil du være sammen med den øvrige administration og ledelse være med i udviklingen af brug af AI i vores administration. Det endelige opgaveansvar fastlægger vi i fællesskab ud fra dine spidskompetencer inden for fx elevadministration, dataanalyse, eksamensadministration, procesoptimering og studieadministrative systemer. Du vil også indgå i den daglige løsning af store og små driftsopgaver.
Hvem er du?
Vi leder efter en profil med en høj faglig integritet – uanset om du har en stærk administrativ kontorbaggrund eller en akademisk overbygning (AC-er). Det vigtigste er, at du brænder for administration på højt niveau og kan være med til at bevare vores gode samarbejdskultur.
Vi forestiller os, at du:
-
Er en fleksibel og serviceminded samarbejdspartner for dine kolleger i administrationen, lærere og ledelse
-
Har erfaring med administrative opgaver eller institutionsdrift – meget gerne fra et gymnasium
-
Er detaljeorienteret, struktureret og proaktiv – du spotter selv, hvor processer kan optimeres, og du tager initiativ
-
Kommunikerer sikkert og professionelt både på skrift og i tale
-
Finder ægte glæde i at arbejde i et ungdomsmiljø og understøtte de 15-20-åriges vej mod studentereksamen
Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende og ansvarsfuldt job på en af Københavns mest centrale uddannelsesinstitutioner. Vi har en flad struktur og et arbejdsmiljø præget af tillid. Vi tilbyder gode arbejdsforhold, herunder:
-
Fleksibel arbejdstid og høj grad af indflydelse på din egen hverdag
-
Betalt frokostpause
-
Fri i skolernes ferieperioder
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg baseret på dine kvalifikationer og erfaring.
Ansøgning og kontakt
Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset baggrund.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger via www.gymnasiejob.dk. Husk at vedhæfte dit CV, relevante uddannelsespapirer samt eventuelle udtalelser.
Ansøgningsfrist: Den 13. august 2026.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicerektor Louise Westmark på mail lwe@gefion-gym. Du er også velkommen til at kontakte os på skolens telefon på tlf. nr. 33 96 41 41.
Bemærk venligst: Gefion Gymnasium holder sommerlukket mellem d. 2. juli og 5. august, men vi glæder os til at læse din ansøgning, så snart vi er tilbage i starten af august!
Læs mere om os på: www.gefion-gym.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Gefion Gymnasium - Adresse
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Geografi
Region Hovedstaden - Stillingskategori
Administrativ medarbejder - Ansættelsesforhold
Deltid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Jobnr.
69632 - Ansøgningsfrist
13-08-2026
På baggrund af dette job