Allerød Gymnasium

Allerød Gymnasium søger vikar i dansk og/eller psykologi

Vi søger en årsvikar i dansk og psykologi med start hurtigst muligt efter ferien til august 2026. Stillingens samlede omfang er cirka 74% af fuld tid med 2 AP-sprog-hold, et danskhold i 1g inkl. grundforløb, et danskhold i 3g samt to pyskologihold på c-niveau.  

Vi hører også gerne fra dig, selvom du kun har et af fagene. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at undervise på gymnasiale ungdomsuddannelser, men alle med faglig kompetence er velkomne til at søge. 

Bemærk, at undervisningen i psykologi vil være placeret på faste tidspunkter, der ikke kan rykkes, så det er vigtigt, at du har en vis fleksibilitet. Vi kan desværre ikke angive de præcise tidspunkter på nuværende tidspunkt, da skemaet er ved at blive lagt.

Ansættelsen vil vare frem til 30/6-2027.

Du er muligvis den vi søger, hvis du kan se dig selv i nedenstående: 

  • Du kan lide at færdes i et miljø med engagerede unge mennesker. 
  • Du vægter høj faglighed og formår at omsætte den til inspirerende undervisning, der giver eleverne lyst til at lære. 
  • Du har blik for at se det hele menneske og for at realisere de forskellige elevers potentialer. 
  • Du har lyst til at involvere dig i vores elever og i skolen som organisation.

Vi lover til gengæld at hjælpe dig godt i gang, og at du vil få et meget meningsfuldt arbejde. Alle nyansatte får en fagkollega som mentor. 

Om Allerød Gymnasium 

AG er en dynamisk og velfungerende skole med op mod 800 elever fra Allerød og omegn. Vi har ca. 85 engagerede medarbejdere. Vores elever er både søde og dygtige og klarer sig godt, og skolen er populær med gode søgetal. 

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau i undervisningen med udfordringer til alle. Samtidig vægter vi at understøtte og værne om en stor fællesskabsfølelse blandt alle, der har deres hverdag på skolen. Vi synes, trivsel er vigtig, både for elever og medarbejdere, og tilbyder en spændende arbejdsplads i dejlige fysiske rammer med gode kolleger og velfungerende faggrupper, hvor der videndeles og samarbejdes. Vi har gode undervisningsfaciliteter med lærerarbejdspladser og mødefaciliteter. 

Du kan læse mere om os på www.allerodgymnasium.dk

Ansøgning 

Ansøgning med bilag (CV, eksamensbeviser, evt. pædagogikumbevis, samt evt. udtalelser fra tidligere jobs) sendes senest søndag d. 2. august 2026 via gymnasiejob.dk. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til rektor Anders Wind på agawi@aggym.dk. 

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Allerød Gymnasium
  • Adresse
    Rådhusvej 6, 3450 Allerød
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Dansk & Psykologi
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Vikariat & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    10-08-2026
  • Jobnr.
    69681
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job