Vicerektor til Gentofte HF
Gentofte HF søger en vicerektor med lyst og evne til at være en del af ledelsen af en af landets bedste ungdomsuddannelser i en brydningstid. Du bliver en central sparringspartner for rektor, ledelseskolleger og medarbejdere og får en vigtig rolle i både skolens daglige drift og den strategiske udvikling frem mod en forventet fremtid som EPX-udbyder.
Opgaven
Som vicerektor indgår du i skolens samlede ledelse og bliver en central sparringspartner for rektor, ledelseskolleger og medarbejdere. Rollen spænder over strategisk skoleudvikling, pædagogisk og didaktisk ledelse, personaleledelse, uddannelsesledelse, elevrettede opgaver samt drift og administration.
Gentofte HF står over for en af de mest betydningsfulde perioder i skolens historie. Reformen af ungdomsuddannelserne og etableringen af EPX vil ændre uddannelseslandskabet markant og åbne nye perspektiver for skolens rolle i regionen.
Skolen arbejder aktivt for at blive en del af den fremtidige EPX-struktur og for fortsat at kunne tilbyde attraktive uddannelsesmuligheder til unge i regionen. Det indebærer både strategisk udviklingsarbejde, samarbejde med eksterne aktører og en fortsat udvikling af skolens stærke faglige og pædagogiske fundament.
Samtidig skal Gentofte HF fastholde den høje kvalitet i undervisningen, den stærke skolekultur og det vedvarende fokus på elevernes trivsel og læring.
Som vicerektor får du derfor mulighed for at spille en central rolle i skolens næste fase – fra veldrevet hf-institution til en stærk aktør i det kommende EPX-landskab. Du får samtidig mulighed for at sætte et markant aftryk på den daglige ledelse, driften og det fortsatte arbejde med at skabe de bedste rammer for elever og medarbejdere.
Med en ny rektor, der tiltræder 1. august, indgår du i et nyt ledelsesteam, som sammen skal skabe retning, sammenhæng og fremdrift i skolens drift og udvikling.
Her møder du en engageret medarbejdergruppe og en ledelse, der lægger vægt på samarbejde, åbenhed og fælles ansvar for skolens hverdag og resultater.
Personen
Vi forventer, at vores nye vicerektor:
- Har undervisningskompetence og undervisningserfaring fra en gymnasial uddannelse samt relevant ledelseserfaring
- Kan navigere i et uddannelseslandskab i forandring og omsætte reformkrav til meningsfuld praksis
- Har med fordel erfaring fra flere uddannelsestyper og et relevant netværk, som kan bringes i spil i udviklingen af skolens næste kapitel
- Har stærke implementeringskompetencer, et godt overblik og evne til at sikre fremdrift i processer og opgaver
- Har styr på rammerne omkring skoledrift, sans for ressourcestyring og flair for at arbejde med data
- Praktiserer en inddragende og delegerende ledelsesstil og er transparent omkring beslutninger
- Kommunikerer tydeligt og meningsskabende i forandringsprocesser og kan formidle budskaber engagerende
- Møder elever og medarbejdere med respekt, rummelighed og imødekommenhed – og samtidig kan adressere udfordringer tydeligt og handlekraftigt
- Er ordentlig, tillidsvækkende og troværdig med sammenhæng mellem ord og handling
Om Gentofte HF
Gentofte HF er en veldrevet uddannelsesinstitution med høj faglighed, gode resultater og solid økonomi. Skolen ligger i top på landsplan målt på løfteevne, har karaktergennemsnit over landsgennemsnittet for HF og en lavere frafaldsprocent end gennemsnittet for HF.
Skolen har en mangfoldig elevgruppe, et engageret lærerkollegium med hjerte for målgruppen og en stærk skolekultur præget af nærhed, sammenhold, dialog og åbne døre. Gentofte HF er smukt beliggende ved Gentofte Sø i flotte og velholdte bygninger.
Skolen har ca. 420 elever og 50 medarbejdere.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om stillingen og krav og forventninger til kandidater i den uddybende job- og personprofil: HER
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skolens nye rektor pr. 1. august Anders Svejgaard Pors på telefon 2254 9350 eller associeret partner i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.
Ansøgningsfrist er onsdag den 12. august 2026
Tiltrædelse er den 1. oktober 2026.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte HF - Adresse
Dahlensstræde 5, 2820 Gentofte - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Arabisk & Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dans & Dansk & Datalogi & Design og arkitektur & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Finansiering & Fransk & Fysik & Færøsk & Geofysik & Geografi & Græsk & Grønlandsk & Historie & Idræt & Informatik & Innovation & International teknologi & kultur & IT & Kommunikation & Italiensk & Japansk & Kemi & Kinesisk & Kinesiske områdestudier & Kulturforståelse & Latin & Markedskommunikation & Matematik & Materialeteknologi & Mediefag & Multimedier & Musik & Naturfag & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Organisation & Programmering & Psykologi & Religion & Retorik & Russisk & Samfundsfag & Spansk & Statik & styrkelære & Statistik & Teknikfag & Teknologi & Tyrkisk & Tysk & Geovidenskab & Afsætning & International økonomi & Studievejledning & Læsevejledning & Matematikvejledning & Virksomhedsøkonomi & Design & Erhvervsjura & Idehistorie & Dansk som andet sprog & FVU & Ordblindeundervisning & Musik og lydproduktion - Stillingskategori
Vicerektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Jobnr.
69689 - Ansøgningsfrist
12-08-2026
På baggrund af dette job