Aarhus HF & VUC søger underviser til fast stilling i geografi pr. 1. september
Vi søger en underviser i geografi fra 1. september 2026. Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Undervisningen vil omfatte både fremmøde- og online-undervisning på det 2-årige HF og HF-enkeltfag.
Du skal have en færdiggjort universitetsuddannelse i geografi, dvs. en kandidat, bachelor eller et sidefag i geografi. En uddannelse i geologi giver ikke umiddelbart kompetence til at undervise i geografi, men kræver nogle supplerende fag.
Det er en fordel, hvis du har et fag ud over geografi. Har du undervisningserfaring og pædagogikum, er det også en fordel, men vi tror på, at lysten til at undervise kan bære langt, og vi støtter op om nye lærere med intern efteruddannelse og onkel-/tante-ordning og ved faste stillinger med pædagogikum.
Vi forudsætter, at du:
◾ er en dygtig underviser/formidler
◾ er faglig dygtig i dit/dine fag
◾ trives i et miljø med mange forskellige unge og voksne kursister
◾ er god til at opbygge relationer
◾ er positiv, udadvendt og engageret
◾ engagerer dig i dine faggrupper med henblik på videndeling og sparring med kolleger
◾ er en sikker IT-bruger
Om os
Vi ser os selv som en spændende, alsidig og faglig velfunderet skole. Vi vægter højt, at man som underviser får mulighed for at udvikle sig og dermed bidrage til den fortsatte udvikling af didaktik og tilbud til vores målgrupper. Som ny lærer på Aarhus HF & VUC vil du blive tilknyttet en erfaren kollega, som introducerer dig til din nye arbejdsplads.
Send os din ansøgning
Er du interesseret i ovenstående faste stilling på Aarhus HF & VUC, så send os din ansøgning, eksamenspapirer samt cv via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 12. august 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i slutningen af uge 33. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studierektor Storm Rasmussen på mail sra@aarhushfogvuc.dk.
Ansættelse i henhold til Cirkulære om overenskomst for Lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. (Medst.nr. 018-25). Aarhus HF & VUC opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Aarhus HF & VUC er et af Danmarks største Voksenuddannelsescentre. Skolen har ca. 5000 kursister, svarende til ca. 1600 årskursister og beskæftiger ca. 230 medarbejdere. Skolen er organisatorisk opdelt i tre afdelinger. Vores samlede omsætning er ca. 170 mio. Læs mere om skolen på www.aarhushfogvuc.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus HF og VUC - Adresse
Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C - Geografi
Region Midtjylland - Undervisningsfag
Geografi - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Stillingskategori
Underviser - Ansættelsens start
01-09-2026 - Jobnr.
69697 - Ansøgningsfrist
12-08-2026
På baggrund af dette job